Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
(jfr. Flaa GN. 4), hvoraf flere af dem kan være dannede (jfr. Bd. III S. 80).
Her synes der ikke at være noget Vandløb, og efter Beliggenheden er det
ogsaa naturligt at antage det sms. med Gude- eller Gudindenavnet, altsaa
*Frøyssetr eller * F r ø y j u s e t r, snarest det sidste.
4—7. Folstad. Udt. fa Ustø. — af Folstadhora AB. 46. af
Folstadhum AB. 117. Foldestade NRJ. II 169. Folestad Gap.
Folstad 1559. Faldstadt 1590. Foldstad 1624. Folsta, Felsta 1626.
Folstad 1631. Foldstad 1664. Folstad 1723.
Iste Led er Folla (tostav. Beton.),. Navn paa en Bæk, som falder ud
nær Gaarden. Om dette Navn jfr. Aalen GN. 170.
8. Lillebjørgen. Udt. liMbjørja. — Lille Berigh 1624. Lille
Berrig 1626. Lille Biorgen 1631. 1664.
i). 10. Bjørgen. Udt. bjø’rja, Dat. -jen. — i Biorgom, af
Biorg AB. 46. Biorg Cap. Berig 1590. Biørgum, Berigh 1624.
Biørgumb, Berrig 1626. Biørgen 1723.
Se Opdal GN. 111. Den ene Part af denne Gaard, sandsynlig den
øverste, er det vel, som menes med Tildradalsbiorg AB. 45 (se under
«Forsv. Navne»), medens 2 andre betegnes ved af nør drag. i biorgom
ognædzsta biorg AB. 46.
11. Løkken. Udt. lyjçjça, Dat. -fyunn. — Lyckenn 1624. 1626.
Løcken 1631. Løchen 1664. Løcken 1723.
Af lvkkja f., Løkke, indhegnet Jordstykke.
12. Rydningen. Udt. rønninqen, Dat. -f/a. — Rødning 1624.
Røedning 1626. Rønning 1664. 1723.
Se Singsaas GN. 71.
13. Tilset. Udt. ttüsæd. — af Tislasætre AB. 46. Tislesetter
NRJ. II 169. Tisleßeter OE. 64. Tiilsetther 1559. Tildsett 1590.
1624. Thilset 1626. 1631. Tilclset 1664. Tillesett 1723.
Der falder her med liden indbyrdes Afstand 3 Bække ud i Gula, som nu
(fra neden af) kaldes Tillra, Tyssa (begge med tostav. Beton.) og Tilsetbækken.
Med det første Elvenavn, hvoraf det gamle Tildradalr (se «Forsv. Navne»)
kommer, har Navnet Tilset intet at gjøre, som noksom fremgaar af de ældre
Navneformer. Tyssa kunde maaske formodes opstaaet af et opr. T i s 1 a,
men det. er dog lidet sandsynligt, især da Tyssa, opr. • P y s s a (se Koan
GN. 80) er et ofte forekommende Elvenavn. Sandsynligst er det, at lste Led
i Tilset indeholder et ældre Navn paa Tilsetbækken, ved hvilken Gaarden
ligger. Af Navneformen i AB. kunde man slutte, at dette maa have været
Ti si eller Ti s la. Hvis man kan antage, at T allerede ved 1430 kunde
være indtraadt istedetfor I>, kunde det være det samme som det bekjendte
Elvenavn i Tyldalen i Østerdalen, opr. * Þ y s 1 (Bd. III S. 393). Af Navne,
som kunde antages at indeholde samme Stamme, kan foruden Tilset i Opdal
(som dog maaske er Opkaldelsesnavn, se S. 184), i Volden og i Øksnes
nævnes Tislevold i Fitje, Tislobakken i Gran, Tislebæk og Tislegaard i Sandsvær
og Tislauan Melhus GN. 8. Enkelte af disse kan dog godt ligesom Tisler i
Hvaler (se Bd. I S. 264) have anden Oprindelse.
14. 15. Grytdal. Kaldes ho livn. Dat. -lam.— af Grytodale
AB. 46. Grøttedall, Grydall 1590. Gryedall 1626. Grydall 1631.
1664. Grydal 1723.
G r ý t u d a 1 r, sms. med Navuet paa deu forbi Gaarden gaaende, fra
Gryttjern kommende Bæk, som endnu kaldes Gryta. Om (lette meget almin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
