Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Af hag i m., Havnegang, opr. indhegnet Jordstykke overhovedet (Indl.
S. 52). Udtaleformen er best. Flt.
53. Sundlien. Udt. syipýía. — Snnliid OE. 67. Sonliid
1559. Sundliid 1590. Sundlid 1624. 1631. Sundli 1626. 1664.
Sundlie 1723.
Iste Led er lier sandsynlig s u ð r, altsaa opr. S u n n 1 í ð, den sydlige
Li, enten med Hensyn til, at Gaarden ligger i en mod S. heldende Li, eller
snarere med Hensyn til Gaardene GN. 71—73, som ligger længere mod Nord.
At GN. 73 nu i Udtalen heder Sørlia, kau ikke være iveien for denne
Forklaring, da dette Navn vist er af meget yngre Opr. At forklare Navnet som
sms. med sund n. (Indl. S. 80), hvilket formelt var muligt, synes udelukket
ved Gaardens Beliggenhed. Den Bæk, som gaar nedenfor Gaarden, lieder
Glisja, rimeligvis et gammelt Navn.
54. 56. Solberg. Udt. sølbør’n. — Soelberg NRJ. II 168.
Solberg OE. 67. Solberii 1559. Solberg 1590. Sølberrig 1624. 1631.
Søelberrig 1626. Solberig 1664. Solberg 1723.
* Solberg eller * S ó 1 b e r g a r, et over det hele Land meget hyppigt
Gaardnavn. Det maa lier efter Beliggenheden betyde et solbeskinnet- Bjerg,
medens det paa andre Steder, ligesom det beslægtede Navn Solbjørg, Solbjør,
synes brugt om et Sted, som ligger paa eller uuder en Høide i Vest for det
Standpunkt, fra hvilket Navnet maa tænkes givet, — altsaa en Høide, bag
hvilken man derfra ser Solen gaar ned (Bd. I S. 11, II S. 31, III S. 15. IV, 1
S. 108). Overgangen af ó til ø i lste Stavelse forekommer ogsaa ellers i dette
Navn, saaledes f. Ex. i Solberg i Sparbuen, udt. Sølberan. Jfr. ogsaa
Orkedalen GN. 77.
54.1. Teltet. Udt. välje.
Maa være af samme Stamme som Folkespr. Velta f., der oftere bruges som
Stedsnavn, usms. og sms., i Betydning af Sted, hvor Tømmer væltes ud over
en Skraaning, eller hvor det væltes af Læsset og lægges op (se Bd. III S. 30).
55. Frøset. Udt. frøsæten. — Ffrøesetter NRJ. II 168.
Ffro-setther 1559. Frøsett 1590. 1624. 1631. Froesett, Frøeset 1626.
Frøeset 1664. Frøset 1723.
Se Støren GN. 3. Ogsaa her er lste Led vistnok Gudenavnet Frø y r
eller Gudindenavnet F r ø y j a, altsaa opr. Frøyssetr eller F r ø y j u s e t r.
57. Haagaasen. Udt. ha våseri. — Hagaas 1624. Hngaas
1631. 1664. 1723.
Iste Led er mulig Gaardnavnet Hagen, GN. 65, 3.
58. Skain. Udt. sTcatvynji, Dat. sfcænrtj. — Skodenn 1559.
Skadenn 1590. Schaden 1624." Seheedenn’ 1626. Skioenn 1631.
Sehaimb 1664. Schaim 1723.
De ældste Skriftformer viser, at vi her har det gamle, vidt udbredte
Navn S k q ö i n, en Sms. med vin. Der findes omtr. 30 Gaarde med dette
Navn, hvoraf de allerfleste søndenfjelds; paa Vestlandet forekommer Navnet
nogle faa Gange, nordenijelds neppe uden her, hvis ikke Skau i Rissen
eidet samme Navn (se Rissen GN. 31). Nu skrives Navnet forskjelligt paa de
forskjellige Steder, søndenfjelds oftest Skøien, og Udtaleformerne er endnu
mere afvigende. Som Udt. viser, er Navnet her Hunkjønsord ligesom det
usms. Ven i Aalen og Børseskogu. Navnets Betvdning er ikke sikkert
forklaret (Ldsbl. 204).
58.2. Kolinoen. Uclt. lwlmon.
Jfr. Singsaas GN. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
