Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
70,1. Bonnaunet. Udt. bó’nnaune.
lste Led kunde tænkes at være et Elvenavn, jfr. Rissen GN. 101, 9;
men sandsynligere er det, at det er Mandsnavnet Bonde, som i nyere Tid
har været i Brug paa forskjellige Kanter af Landet (Bd. IV, 1 S. 3. Aasen,
Navnebog S. 11).
71. Voldaas. Kaldes rangnåsen.
Gaardnavnet er sms. med den flg. Gaards Navn, Daglignavnet er
dannet af Trænavnet Rogn.
72. Volden. Udt. vallen. — Wold 1626. 1667. 1723.
73. Viken. Udt. ví’íga. — Wiggen 1667. Wiken, Wieken
1723.
Navnet maa sigte til, at den til Foldsjøen gaaende Elv, ved hvilken
Gaarden ligger, her gjør en Bøining i sit Løb.
74. Kjønnaas. Udt. hømåsen. — Kjønaas 1667. 1723.
Lige nedenfor Gaarden er der et Tjern, hvoraf den har Navnet.
75. Sneisen. Udt. snei’sen [paa Stedet hørt: snei’sa, Dat.
snei’sen}. — Sneßen 1624. Snøesenn 1626. Sneej3 1631. Sneßen
1667. Snesen, Sneesen 1723.
Naar Udt. Sneisen er opgivet, maa det vist bero paa en Forvexling
med Dativforinen, og man kan utvivlsomt gaa ud fra, at Navnet er et sterkt
Hunkjønsord. Det maa være Ordet sneis f., Pind, Stage (Indl. S. 76). Det
findes som Gaardnavn ogsaa i Aas (Bd. II S. 66) og i Lødingen. Undertiden
findes det ogsaa anvendt som Fjeldnavn (f. Ex. Lurusneisen, Fjeld i Lierne);
her kunde man derfor antage, at Navnet sigter til en isoleret, liden Fjeldkol
nær Gaarden. Det synes dog ogsaa at maatte være muligt, at Ordet har
kunnet være brugt som Elvenavn, ligesom man har Elvenavne, afledede af
stafr, stokkr og lign. Ord.
77. Snustad. Udt. snustä’n. — Smoclestad (!) 1559.
Sund-stadt 1590. Sundsta 1626. Sundstad 1667. Snusta 1667. Snustad
1723.
Et enestaaende Navn, som vel er gammelt. De Forvanskninger, det har
været udsat for i de ældre Skriftformer, er meget besynderlige. O. R.
formoder, at lste Led kan hænge sammen med Snuta f., fremstikkende
Bjergpynt (jfr. Bd. I S. 42). En anden Mulighed er, at vi her kunde have
et oprindeligt Navn paa Elven, som nu har det aabenbart ikke gamle Navn
Yennaelven. Der findes et Elvenavn Snudda (i Tolgen), som maaske hænger
sammen med Adj. snúðigr, rask, snúðr m., Raskhed.
78. Ven. Udt. vce’nna, Dat. vcenn. — Veuenn 1559. Wenn
1590. 1624. 1626. Wehn 1667. Ween, Wenn 1723.
* Vill f., se Hevne GN. 96.
FORSVUNDNE NAVNE.
af Lyseklepp AB. 31 (lagt under Forbord).
Sidste Led er kle p p r ni., Klump, Fjeldknat. I Betydning falder vel
Navnet sammen med Lysklet i Melhus og Klæbu (Melhus GN. 103).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
