Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39. KLÆBU
365
*Fjarðheimr (eller * F j a r ð a r li e i m r), sms. af f j o r ð r, Fj ord,
ogsaa om Indsøer i et Elveløb (Indl. S. 60), og heim r. Den Tvivl, som
Bd. IV, 1 S. 195 (ved Fjerdum i 0. Gausdal) ytres om, hvorvidt Navnet kan
have denne Oprindelse, fjernes formentlig ved Kjendskab til Stedsforboldene.
Nedenfor Gaarden er der nemlig en indsølignende Udvidelse af Nidelven
mellem de trange Løb: Fjærems- og Nordsetfossene, og denne maa uden
Tvivl have kunnet betegnes som f j o r ð r. De ældre Skriftformer maa ogsaa
idetheletaget siges at støtte denne Forklaring.
2.3. Svaaen. Udt. svaen.
Navnet findes ogsaa paa enkelte andre Steder, f. Ex. i Førde. Det er
vistnok det af Ross, rigtignok kun fra Bergens Stift, anførte Svod f., nøgen,
skraanende Klippegrund (O. R.). Samme Navn bruges ogsaa om en Fart
af GN. 21.
3. Krokan. Udt. kroleann,. — af Litlakroka AB. 118. Kroge
NRJ. II 181. Krocke 1559. Krogum 1590. Krockomb 1626.
Krochumb 1631. Krochum 1667. 1723.
Kro kar, Flt. af kró kr m., Krog, Krumning (Indl. S. 62). Navnet
maa sigte til Bøiningen af Elveløbet i Nærheden af Gaarden.
3,2. Sellesbakken. Udt. sélleslalclmm.
4. 5. Osen. Udt. ö’sen, Dat. osa. — Aass 1590. Oßen 1624.
Oss 1626. Osen 1667. Oosen 1723.
* O s s m., Os (Indl. S. 69). Gaarden ligger nær en Bæks Udløb i
Nidelven, og Navnet maa have Hensyn dertil.
5,2. Osliaugen. Udt. o’shaujen.
6. Rydning-en. Udt. rø"nnin,nßn. — Rønningh 1667.
Rønningen 1723.
Af ruðningr m., Rydning, ryddet Land (Indl. S. 72).
6,2. Nordsetrydningen. Udt. norscetyrømimnen.
7. Ytternglen. Udt. au’la, Dat. aueln. — Jfr. GN. 8 og 18.
Oghell AB. 120. Oglen NRJ. II 180. Vgle NRJ. II 181. Aule 1559.
Vglenn og Sør-Vglenn 1590. Vgel 1624. Vgell 1626. 1631. Vglen
1667. Ytternglen 1723.
Navnet er vel her som almindelig Elvenavn, og dette maa vel opr.
tilhøre den Bæk, som forbi Gaarden gaar ud i den Elv, der danner Grændsen
mellem Klæbu og Strinden. Men medens dette oftere forekommende
Elvenavn ellers er et svagt Hunkjønsord, Ugla, har man her baade efter Udt. og
den ældste Skriftform en sterk Form. Det samme maa være Tilfældet med
Uglen i Værdalen, som DN. V 442, 1433 skrives Oghel (Navnet er nu ikke
i Brug). Jfr. ogsaa Strinden GN. 103, 2.
8. 9. Storuglen. Udt. sto r aula. — i myckla Oghl DN. II
250, 1349. Storoglen OE. 159. Storuglen 1723.
8.4. Uglsyeet. Udt. aulsvée.
Sidste Led er s v i ð n. (Indl. S. 80).
10. Sneeggeii. Udt. snejja, Dat. -jen. — Snøenn, Snoegh
1590. Sneegen 1624. Sneegh 1626. Sneeggen 1631. Sne Eggen
1667. 1723 (da øde).
lste Led maa være snær (snjór) m., Sne. Kan sammenlignes med
de oftere forekommende Navne Sneaas og Snemyren. Jfr. ogsaa Snetoen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
