Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
II 178. Hiesmo OE. 61. 160. Cap. Gesrao, Jeßmo 1559.
Hindtz-moue (!) 1590. Giesmo 1624. 1631. Giesmoe 1626. Jeßmoe 1667.
Jesmoe 1723.
Þjasmór. Jeg ved intet andet Navn, som nogenlunde sikkert kan
antages at være af samme Stamme; Tjesseim i Høiland er snarest = det
andensteds forekommende Kjærsem (O. R.).
47. Kvemiild. Udt. Tcvtän/nßlen. — af Huinande AB. 41.
Hwenen NRJ. II 178. Quinand (synes rettet fra Quinald) DN. IX
770, 1533. Quinan OE. 61. Quennett 1559. Quenildt 1590. 1624.
Quennild 1626. Quendell 1667. Qvenel, Qvennel 1723.
Hvinand i, Farticip. af hvina, «den hvinende». Det synes at ligge
nærmest at tænke paa, at Navnet fra først af liar betegnet en Bæk eller en
Fos; det er nemlig ikke sjelden, at Elvenavne har Participiumform. At n d
nu er gaaet over til 11, maa forklares som Følge af Dissimilation, jfr. Skjenald
i Orkedalen og Børsen, antagelig af opr. * Skin an di, hvor man ogsaa
haien lignende Forkortning af Vokalen i lste Stavelse som her (Orkedalen GN.
256. Thj. VSS. 1891 S. 205). Der er nu intet betydeligere Vandløb nær
Gaarden; men ikke langtfra udspringer en Bæk, som gaar nordover til Tilder,
og en, som gaar sydover. Ellers har Terrainet her, navnlig paa Sydsiden,
undergaaet store Forandringer ved Lerskred. Endnu i Matr. af 1667 siges
om Nabogaardene Torgaard og Jesmo, at her foregik aarligt Jordfald.
47,2. Sveet. Kaldes TiV(ÉnöniUßvée.
48. Løvaas. Udt. lavåsen. — Løffaass, Lofftaas 1590.
Loff-aas 1624. 1631. Loffaas, Løeffaas 1626. Løffaas 1667. Løfaas
1723.
Iste Led er vel lau f n., og Navnet maa betegne en Aas bevoxet med
Løvtræer; aa i lste Stavelse er vel fremkommen ved Vokalassimilation.
49. 50. Rosten. Udt. rassta. — Rostenn 1559. Rostienn,
Rostenn 1590. Rostenn 1624. 1626. Raastenn 1631. Rosten 1667.
1723.
Navnet findes ogsaa i Grong, ligeledes udt. med aaben Vokal. O. R.
antyder som en Mulighed, at det kan komme af l’Qst f., et Veistykke,
en Mil, idet Afstanden fra Byen, forudsat at der i gammel Tid gik Vei her
forbi, omtrent kunde passe til en saadan Længdebetegnelse.
50. 1. Midteg’gen. Udt. mcettejja.
51. Tonstad. Kaldes aune. — Thonndsta 1624. Thombsta
1626. Thonnstad 1631. Tonstad 1667. 1731.
Navnet findes ogsaa i Siredalen; men det er uvist, om det er af samme
Oprindelse. Man kunde formode, at lste Led er Elvenavnet Tunna, hvoraf
Tonnerud i Spydeberg antages at komme (Bd. I S. 64); men det var ogsaa
muligt, at Navnet kunde være opr. * Þ o r n ý j a r s t a ö i r, sms. med
Kvindenavnet Þorný, der i nyere Tid er gaaet over til Tonni eller Tonne (Aasen
Navnebog S. 42).
52. Kolstadøien. Udt. karstaøia (i Tilder) eller Tcalstaøia
(i Klæbu).
Har sit Navn af Nabogaarden Kolstad Leinstranden GN. 42.
53. Kroppen. Udt. krappa. — af Kroppo AB. 33. 41. Kropenn
1590. Krop 1626. Kroppenn 1631. 1667. Kroppen, Kropen 1723.
Ligger lige ved Grændsen mod Strinden og opføres baade i AB. og i
senere Jordebøger baade under Strinden og Klæbu. O. R. formoder, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
