Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
NORDRE TRONDHJEMS AMT
et Elvenavn af Stammen R ó m (af r ó m r, Røst ?), som man synes at have
i Rombak i Aas og i det paa flere Steder forekommende Romedalen (jfr. Bd.
II S. 66).
7. Yaatland. Udt. vattanne, Dat. -na. — Watnlandt 1559.
Wottlandt 1590. Vattland 1610. * Wotlannd 1626. Watland 1664.
Wadtland 1723.
Navnet Andes ikke andensteds, men maa utvivlsomt have samme
Betydning som oldn. vátlendi n., vaadt, fugtigt Lænde. Det kan sammenlignes
med sammensatte Navne som Yaatemyr, Vaatmyr, Vaatvik og Yaatvold.
8. 9. Sonen. Udt. sona, Dat. son. — i Sonenne AB. 40.
Soenen 1664. Sonnen 1723.
Ligger ved Elven Sona (udt. ligesom Gaardnavnet). Efter Formen i AB.
ligger det nærmest at opfatte Navnet som en Sms. af Elvenavnet med vin;
saadanne Sammensætninger har nu i Stjørdalen regelmæssig Endelsen -a.
Isaafald maatte man antage, at Navnet havde faaet Enstavelsestone i senere
Tid i Overensstemmelse med den Tilbøielighed, som synes at findes i den
øvre Del af Dalen til at betone oprindelige Tostavelsesord saaledes (jfr. GN.
10 i Meråker). Sonenne lod sig vistnok opfatte som bestemt Dat. af en
Nom. Són. Derimod kunde tale, at det vilde være paafaldende at finde
Navnet med best. Artikel i det 15de Aarh., og at AB. 39 nævner «fiske a a
som heiter sona», hvor Elvenavnet altsaa har svag Form. S. Bugge
antager dog denne Forklaring for rimelig, idet sona i AB. 39 kan være at
læse som s o n-å. Samme Elvenavn er Son i Vestby (Bd. II S. 19). Med
dette Elvenavn er ogsaa GN. 4 og 10 sammensatte ligesom det AB. 39 nævnte
Sones.
10. Sonlbjørgen. Udt. svnbjørja, Dat. -jinn. — I 1723
ligeledes kaldet Sonnen.
Sidste Led er bjorg f., som synes at have betegnet et fremstikkende,
noget høit og bråt Berg. Gaarden ligger under et saadant.
11. Brattaas. Kaldes brcémia, Dat. -nån. — Brattaass 1723.
12. Kilnes. Udt. Jgtlncesse. — Kilneß 1664.7s. Kilnes 1723.
Ligger paa et Nes mellem Sona og Hovedelven.
13—16. Kil. Udt. ø’verTçtl, mistJçil, miJgíl, sørMl. — Jfr. a
Kilastaðum DN. XIII 1, c. 1200. i Kylum DN. II 513, 1426. af
Kile, Kyle AB. 38. af Kiillæ, Kylle AB. 133 s. Kyell NRJ. II 190.
Kiill OE. 92. Gap. Kil, Kiil 1559. Kiil, Kiil], Østirkill, Midkill,
Sørekiill 1590. Kyll, Sørkijll 1610. Østerkiell, Midkell, Søerkell
1626. Østerkiil, Mitkil, Søerkil 1664. Overkiil, Øster Kil, Melkil,
Sørkil 1723.
Kiil m., smal Kile af Yand, som skjærer sig ind i Landet. Ved Sørkil
er der nu ovenfor og nedenfor Gaarden smaa Sideløb af Elven og desuden
en Kile, som optager Sørkilbækken. Det kan sees, at Gaarden allerede har
været delt i 1426, da der i Brevet bruges Udtrykket: i netzsta
Garde-nom i Kylum, og deri har den Flertalsform af Gaardnavnet, som man
der finder, sin Grund; ved 1430 har Gaarden været delt i mindst 4 Brug
(AB. 38). Det ved 1200 nævnte Kílastaðir er vel en ældre Gaard, som
senere er gaaet ind i Kil.
17. Ingstadnes. Udt. ingstanæsse. — Ingstadnæß 1664.
Ing-stadnæss 1723.
Se GN. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
