Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 156
NORDRE TRONDHJEMS AMT
799, o. 1550. Stangerholtt 1559. Stenngeraltt, Stangeroltt 1590.
Stangolt 1610. Stangerholt 1668. 1723.
Stangarholt, af stijiig f., Stang, hvis Betydning i Stedsnavne
er ligesaa vanskelig at bestemme, som naar Stav og Stok bruges i lignende
Sammensætninger; sidste Led er holt n., Lund, Skogholt (Indl. S. 57). O
er nu som ofte foran to Konsonanter gaaet over til a; paa samme Maade er
Bjórlioltar (1316) i Lunner nu blevet til Bjøralt. Jfr. ogsaa Værdalen
GN. 271.
12. 13. Forberg. Udt. fa’rrber. — af Furberg AB. 25. a
Fwrberge AB. 20. Ffyrbergh NRJ. II 233. Fforberg OE. 136.
Fier-bergb, Foerbergh 1559. Forbergh 1590 (2 Gaarde). Forberg 1610.
1668. 1723.
* Fyrirberg, hvori Fyrir- ligesom i mange andre Sammensætninger
er gaaet over til F o r-. Betydningen maa være den samme som den, hvori
forberg n. findes brugt som Fællesord: fremstikkende Flade af et Berg,
et foran større Høider liggende fladt Berg; dette passer her til Beliggenheden.
Som Gaardnavn findes det ogsaa i Bø Brb. og paa Snaasen og som
for-svundent Bygdenavn i Ringsaker (Bd. III S. 46); Forberget i Skiaaker er
maaske ogsaa samme Navn (Bd. IV, 1 S. 34). Et Navn med beslægtet
Bet3’d-ningsforhold er Forbord, se Skatval GN. 44 (O. R.).
12,9. Forbergsanden. Udt. farrhersumt’.
13,5. Steiiiviken. Udt. steinvik,a.
14. Ovre. Udt. øvre. — af øfra Eidi AB. 25. Eweredh NRJ.
II 232. Øffuereid OE. 136. Øffred DN. X 798, c. 1550. Euffrenn
1559 (2 Gaarde). Øffrit 1590. Offre 1626. Øfre 1668. 1723.
Øfra Eiö, den øvre Gaard Eid, betegner Gaarden som en udskilt
Part af den ældre, samlede Gaard, -eið som andet Led i Stedsnavne bliver
regelmæssig svækket til tonløst e som lier, jfr. Fikse i Værdalen, Helge i
Egge, Vestre i Stod, eller til lukt i som i Fallri af Faldereid (O. R.).
15. Ytterøens Præstegaard. — Eiide Kirke OE. 137. Eitz
Præstegaard 1668. Eidt 1723.
Gaardens opr., nu ikke længere brugte Navn, har været * E i Ö. Det
har sin Grund i, at den ligger paa det låve og smale Eid, som forbinder
den indre og den ydre Del af Øen.
16. 17. Inderberg. Udt. tntierb&rg. — af indra Berge AB.
24 (2 Gaarde). Bergh NRJ. II 233. Innderbergh 1590. Siuersberg
1610? Inderberg 1668. 1723.
Indre Berg i Modsætning til det længere ude paa Øen liggende Berg
GN. 24. 25.
18. Kjolsvik. Udt. tølsvilça. — Kelzwigh NRJ. II 233.
Kiols-uich DN. XII 812, 1557. Kiølßuigen 1559. Kølsuigh 1590. Kiølsuig
1610. Kølßwig 1668. Kiølswiig 1723.
Vel opr. "ÞjóÖolfsvik, sms. med Mandsnavnet I> j ó Ö o 1 f r, der nu
regelmæssig i Stedsnavne har antaget Formen Kjøl, som det ogsaa tildels
har, hvor det i senere Tid endnu bruges som Mandsnavn (Personn. i Stedsn.
S. 248, Aasen, Navneb. S. 39).
19. 20. Yansvik. Udt. va’tmsviJça. — Wanzuik AB. 24 (3
Gaarde). Vantwigh NRJ. II 233. Vanswiick 0E. 136. Wandzuick
DN. X 799, c. 1550. Watnsuich (øvre) DN. XII 812, 1557. Wandtz-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
