Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. INDERØEN
189
dalen og meget ofte paa Østlandet som Navn paa Smaajorder. Desuden
findes det i mange Sammensætninger, hvoraf endel meget gamle. Nogle af
disse, som Ringnes, kommer dog snarere af et Elvenavn Ringa (Indl. S. 70,
jfr. Bd. II S. 271).
1.3.3. Aarfald. Udt. ur falle, Dat. -faljji. — Orfaldt 1590.
Offuerfaldenn 1626. Aarfald 1668. 1723 (paa de 3 sidste Steder
nævnt som Uoderbrug til Præstegaarden).
Ar f all, af år, Gen. af á f., Aa, og fall n., som bl. a. bruges om
Jordfald. Det findes i mange Sammensætninger, som Aakerfald, Leirfald,
Landfald, Jordfald, Bergfald (Indl. S. 49), Jfr. ogsaa Hegre GN. 91. Her
maa det betegne et af Aaen foraarsaget Jordfald. Gaarden ligger ved en
liden Elv (jfr. Thj. VSS. 1882 S. 22).
134. Røset. Udt. røset. — af Rossætre AB. 7. Rodsetter
NRJ. II 224. Rødsetther 1559. Rødsettir 1590. Røeset 1668. 1723.
Vel R o s s e t r, af ross (h r o s s) n., Hest (O. R.).
135. Nes. Udt. ncess. — Ness NRJ. II 224. Neis DN. XI
779, c. 1550. Neß 1668. Næss 1723.
135,2. Strømmen. Udt. straumen.
Har Navn efter den under GN. 1 og 9 omtalte Strøm mellem Boigen
og Hovedijorden.
136. Sund. Udt. sónn. — Swndh NRJ. II 228. Swnd Gap.
Sundt 1559. 1590 (2 Gaarde). Sunnd 1626. Sund 1668. 1723.
Af sund n., Sund (Indl. S. 80). Har ogsaa Navn af den ovf. nævnte
Strøm.
137. 138. Rol. Udt. rot. — af Rygtialom (øvre og nedre)
AB. 8. [af Rygwale (øvre og nedre) G. 114 f.]. Regall NRJ. II 228.
Ruouold, Rouuoldt 1559. Roull 1590 (2 Gaarde). Rogull 1626. Roel
1668. 1723.
Navnet er øiensynlig sterkt sammendraget og afslidt. Af Formen i AB.
sees det, at det er et sms. Navn, hvis sidste Led sandsynlig er v áll m..
som antagelig betegner Jord, som er ryddet ved Brænding (Indl. S. 84. jfr.
Skatval GN. 41). 1ste Led knude det efter Formerne i de ældste Jordebøger
ligge nær at forklare af rygg r m., Jord- eller Fjeldryg, hvortil Gaardens
Beliggenhed paa en fra de østenfor liggende Høider ned mod Strømmen
udskydende Ryg kunde passe. Denne Forklaring har dog det mod sig, at det
dobbelte g g i r y g g r ikke vilde have havt saa let for at forsvinde i
Udtalen. S. Bugge formoder, at Formen i AB. er Feil for Rugualom eller
en Sideform hertil, af R u g v á 11, hvortil Nutidsformen henviser. Navnet
giver isaafald den meget rimelige Mening: Rugbraaterne (O. R.).
139. Haugan. Udt. haugan, Dat. -gåm. — [af Hawghom G.
115], Heghen (!) NRJ. II 228. ’Hogge 1559. Hoge 1590. Ilougenn
1626. Hougum 1668. 1723.
* Hangar, Flt. af h a u g r m., Haug.
140. Leirdal. Udt. lei’rdal — Lerdall NRJ. II 228.
Lleir-dall Gap. Lerdall 1559. Leerdall 1590. 1626. Leerdal 1668.
Leer-dahl 1723.
Der synes her ikke at være noget Vandløb, saa at 1ste Led neppe kan
være Elvenavnet Leira.
140,2. Engan. Udt. cénßian.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
