Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. SPAKBUEN
217
129. Okstad. Udt. ÖMsta. — Ogstad NRJ. II 214. Oxstad
1559. Oxestadt, Oxstedt 1590. Oigsta, Achsta 1626. Oxstad 1668.
Oudstad 1723? (2 Gaarde).
Okstad er et oftere forekommende Gaardnavn (i Leinstranden, Tilder,
Selbu og Grong), hvis Forklaring imidlertid er usikker, og som maaske heller
ikke overalt er at forklare paa samme Maade. Det kan være sms. med O x i,
der forekommer som Mandsnavn paa Island i den tidlige MA., eller med u x i,
Oxe, brugt som Tilnavn. Det er ogsaa muligt, at det kan være opstaaet af
Alfsstaðir, sms. med Mandsnavnet Alfr, ligesom Alfs ru ö i Onsø nu
er bleven til Oksrød (Personn. i Stedsn. S. 3 4; jfr. om endnu andre mulige
Forklaringer af Navnet Bd. I S. 296 og ndf. under Grong GN. 100). Dette
Navn synes tildels at være bleven blandet sammen med Ostad ; i den ældre
Matr. skreves saaledes begge Audstad.
1.30. Eli. Udt. elia. — af Æline AB. 13. Hvlly NRJ. II
214. Elin OE. 86. Eli 1559. Elnnie, Ellie 1590. Eiliidt, Éllj 1626.
Ell i 1668. 1723.
Er en Sms. med vin og mulig samme Navn som Ælin i Tune og Æli
i Børsen, der ligeledes i MA. skrives i Æline, Æ 1 e n e, men som nu
udtales med langt æ. Disse kan afledes al’ ål f., Rem, eller all m., Stribe,
som findes i mange Stedsnavne (jfr. Inderoen GN. 189). Det kan videre
sammenlignes med Eli i Stod (GN. 118), som i AB. skrives af Ilene, og
som synes at have en anden Oprindelse, og med Ellingaard i Onsø, i MA. i
Æline, Æ1 line, Eline (jfr. Bd. I S. 298. 319). I senere Tid er Navnet
ligesom GN. 114 blevet misforstaaet, som om det var sms. med 1 f Ö.
131. Fjesine. Udt. fjesemman. — Feßmee 1668. Fesme
1723.
Naar man ikke har ældre Former af Navnet, er det vanskeligt at udtale
noget sikkert om dets Betydning. Jeg antager det for muligt, at det
indeholder det samme Elvenavn som Fismedal i Berg Sml., udt. Fessme- med
lukt e, som Bd. I S. 226 antages at være dannet af et Elvenavn ®Fism eller
*Fisma, hvoraf ogsaa Femsjøens Navn formodes at komme. Ogsaa i
Askvold i Søndfjord findes Spor til det samme Elvenavn. Der gaar en Bæk
forbi Gaarden ned til Røla, Bielv til Ogna. O. R. opfører imidlertid Navnet
blandt Sammensætninger med hei m r.
132 — 134. Saasegg. Udt. såsfcjja, Dat. -eéjjen. — Sødsegh
NRJ. II 214. Susegh 1590. Suseigh 1626. Sußeg 1668. Suuseg
1723.
I Tryssil findes en Bæk, kaldet Susbækken, som vel kan være
Sammensætning med et Elvenavn, af susa, brugt om en susende Lyd (Bd. III
S. 337). Dermed kan sammenlignes det svenske Suseån nær Falkenberg.
Hid kunde maaske ogsaa høre Suserud i Skiptvet og Hitterdal og Susebakke
i Eidsberg (Bd. I S. 78), hvilke sidste dog ikke er opførte i Saml. af Elv.
Jfr. ogsaa Susendalen i Hatfjelddalen. Det tør vel, uagtet Udtalen, være
muligt, at ogsaa Iste Led i dette Navn indeholder det samme Elvenavn.
s. Bugge tænker sig, at det kan være opr. * Soösegg, af soö n., som da
her maatte betyde «Opkomme», eller *Sauðsegg, af sauör ru., med
samme Betydning.
135. Bjerkem. Udt. bjerlcem,. — Biørckenn 1559. Bierckenn
1590. Birchen 1668. Biercken 1723.
Maa være det samme Navn som af Biærkeime AB. 74 i
Eikesdalen, sms. af Trænavnet bjork og heimr. Med Hensyn til Udt. af
Vokalen jfr. Skogu GN. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
