Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 222
NORDRE TRONDHJEMS AMT
16. Rokten. Udt. rokkta, Dat. rokkten. — Rochne 1668.
Rochene 1723.
Egentlig Elvenavn, maaske af hrakkv a, kruse sig (S. Bugge").
Gaarden ligger paa Neset, mellem Sondre og Nordre Rokta, Kildeelve til Ogna.
17. Skjelstad. Udt. sjælsta. — Skielstad 1668. Schilstad
1723.
Kunde maaske være samme Navn som Skjolstad i Hegre og Skjelstad i
Aasen og Verran, af hvilke det sidste udtales med lang Vokal ligesom dette.
Her synes der dog ikke at være noget Vandlob, hvoraf Gaarden kunde have
faaet Navn. Derfor kunde det her ligge nærmere at antage en opr. Form
Skjalgsstaöir, sms. med det forøvrigt temmelig sjeldne Mandsnavn
Skjalgr (jfr. Personn. i Stedsn. S. 222).
18. Lustad. Udt. lussta. — Lustad 1668. Lundstad 1723.
Navnet findes neppe andensteds. Det kan ligge nær at antage, at 1ste
Led indeholder et ældre Navn paa Lustadvandet eller Lustadelven, der falder
ud i Vandet. Man kunde bl. a. tænke sig, at disse har indeholdt den Stamme
Lut-, som man har i Lutvandet og Lutdalen i Aker og maaske ogsaa i
Lutdalen paa Frosten.
19. Skarptangen. Kaldes tdngin, Dat. -ga. — Skarptang
1668. Schorptang 1723.
Nær Gaarden stikker der en spids Tange ud i Lustadvandet.
20. 21. Gaulstad. Udt. gautsta. — Gulstad 1668. 1723.
1ste Led er udentvivl Elvenavnet Gaul, som man ogsaa har i Navnet
paa Hovedelvene i Guldalen og i I. Holmedal, og som desuden vel er bevaret
i Gaardnavnet Gaulen i Lindaas. Det maa hænge sammen med Verbet gaula
og betegne: den hylende, brølende. Her maa Navnet have tilhørt den Elv,
som fra Høifjeldet vestenfor Skjækervandet gaar söndenfor Gaarden ud i
Mokkaelveu eller Sørrokta.
22. Hoen. Udt. høa, Dat. høen. — Hoven 1668. 1723 (da
Underbrug til Skillegrind).
Se Værdalen GN. 44.
23. Mok. Udt. makk. — Moug 1668. Moeg 1723.
Et enestaaende Navn. Lydlig falder det sammen med Folkespr. Mok n.,
sammenskuflet Dynge, maaske ogsaa: Møg (Aasen). Men det er dog lidet
troligt, at det er dette Ord. Man kunde fristes til at formode, at det er det
samme Mokk, som man har i mange, især sammensatte, lappiske Navne, og
som er det lappiske Mokke, Omvei, Krogvei, Bugt (Friis). Mokkaelven gjør
nordenfor Gaarden en meget skarp Bøining. Det kunde ikke overraske at
træffe et lappisk Navn oppe i Fjeldet og saa langt Nord, nær Grændsen af
Snaasen. Gaarden ligger meget afsides.
24. Giskaas. Udt. jj’skåsen.— af Geitzase AB. 12. Giskeaas
OE. 87. Gispaas 1559. Gieskaas, Gedskaas 1590. Giedsch’aas 1626.
Gießchaaß 1668. Gidschaas 1723.
Navnet er udentvivl feilskrevet i AB., da de senere Former af Navnet
vilde være uforklarlige efter denne Oprindelse. Det tør antages, at 1ste Led
indeholder Navnet paa den Aa, som gaar forbi Gaarden ned til Ognas Bielv
Møtla. Et Elvenavn Giska synes at være bevaret i Gaardnavnene Giskaaen
i Tjøtta, Giskenes ved Lysefjorden i Ryfylke, Giskenes og Giskevik i Dyrø
og i Sønavnet Giskevandet i Hjelmeland. Navnet her er dog ikke opført i
Saml. af Elv.
25. Hollaas. Udt. ha Uåsen. — af Holaasom AB. 12. Hallosz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
