Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. OGNDALEN
225
49. Vive med Buaas, Udt. vi ve. büåsen. — firir Viffuene
AB. 5. af Vifuene AB. 13. i Wiffuene AB. 6 s. af Wiuene AB.
13 s. [af Wiiffwene G. 118]. Viwen NRJ. II 215. Viiffuen OE. 87.
Wiuen Gap. 1559. Wiffue 1590. 1626. Wibe 1668. Wiibe 1723.—
Buaas 1626. Buaaß 1668. Buaas 1723.
Vxfin, srns. med yin, et ikke andensteds forekommende Navn. S.
Bugge antager, at det kan være opr. ® ViÖvin, sms. med Adj. v í ð r, vid.
Om Buaas se Sparbuen GN. 56, 2.
50. (Ijeilvold. Udt. jei’lvåU. — Geuoldt 1559. Dolluoldt (1),
Jeluoldt 1590. Jeluold 1626. Gielwold 1668. Gieldvold 1723.
Iste Led er Gjeil f., en Vei med Gjerde paa begge Sider.
51. Ilise. Udt. ris’. — Rysenn 1559. Riißinn 1590. Riise
1626. Riße 1668. Riiße 1723.
* Kis (H r i s) n., Kratskov (Indl. S. 70. Nordentjelds almindelig i
Flertalsform (Rise, Risan).
52. Midjo. Udt. mib. — a Miöio DN. II 77, 1307 (sandsynlig
denne Gaard), af Midio (øvre og nedre) AB. 12. a Midhio AB. 122 s.
[af Midhio G. 118], Medio NRJ. II 215. Midio OE. 87. Mvdtio,
Medio 1559. Medio 1590. 1626. 1668. Midioe 1723.
Miðj a f., Midte, noget, som ligger i Midten, som Gaardnavn vel i
Betydning at’ en Tange mellem 2 sammenlobende Elve. Ligger ved
Sammenløbet af Ogna og Byelven. Samme Navn er Medjaa i Grong paa en Tange
mellem Sanddøla og Namsen og vist ogsaa Midje i Aurland, som har en
lignende Beliggenhed. Som Iste Led har man Ordet i Medjaas i Snaasen og i
Midjaas i Mo Tl., der begge ligger paa Aase mellem to Dalfører. De nuv.
Former af Navnet her og i Grong er at forklare som gamle Dativformer, som
maaske saa meget lettere har fæstet sig i senere Tid, fordi man har forstaaet
Navnet som sms. med å, Aa. Se Thj. VSS. 1891 S. 210 f. og Fritzner under
m i ö j a.
53. Skjefte. Udt. sjæffte. — af Skeptene AB. 12. Skefftall
NRJ. II 215 (trykt Skofftall). Skeptene Gap. Skyffte 1559. Skieffte
1590. Schieffte 1626. Skefte 1668. Schiefte 1723.
Skeptin, en Sms. med vin. Har tidligere ogsaa været Navn paa en
Gaard i Værdalen, se ovf. S. 151. Den der nævnte Afledning af skapt n.,
en lavere Udløber af en Aas, kunde efter Stedsforholdene passe her.
54. 55. Trana. Udt. trana. — Trane NRJ. II 215. OE. 87.
Tranem 1559. Tranum 1590. Thranumb 1626. Trane 1668. Tranne
1723.
Maa liæuge sammen med Fuglenavnet tran i m. eller trana f. Dette
kan dog ikke vel umiddelbart være brugt som Gaardnavn. Men man kan
antage et deraf dannet Elvenavn (ligesom Hegra af he gr i), som kunde
have tilhørt den lille Bæk, som her gaar ud i Figga, og være gaaet over til
Gaardnavn. Navnet forekommer ikke andensteds.
5(>. Stenkjær. Udt. stei’nJger. — at Steinkerum Fornm. s. IV
91 o. fl. St. Fagrsk. 69. Grettes s. S. 65. til Steinkera Kjalnesinga s.
431. af Steinkeriom AB. 12. [G. 118], Steinkar OE. 87. Stenker
1559. Steenkier 1590. 1626. 1668. Steenkier øde 1723.
Steinke r n. Flt., brugt i den i det alm. oldn. Sprog ikke
forekommende Betydning: Dæmning, Brokar af Sten. Iler kan det maaske helst
sigte til Opdæmning i Elven for Laxefangstens Skyld, i hvilken Betydning
Kjer endnu bruges i Folkespr.
Rygh. Gaardnavne XV,
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
