Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 228
NORDRE TRONDHJEMS AMT
4. Egge. Udt. ægge. — á Eggju Fornm. s. I 36. II 234 ff.
o. fl. St. við Ægg DN. li 10, 1255. [Eggesokn G. 117], Eghe NRJ.
II 216. Egge 1590. 1626. 1668. 1723.
Egg f., Jordryg, langstrakt Høide. Gaarden ligger paa en saadan.
Nutidsformen maa forklares som en Dativform fra senere Tid, jfr. oppå
Egge DN. XIV 178, 1506.
5. Lund. Udt. lóiy^. — j Lundi DN. II 137, 1327. afLundum
AB. 11. [i Lundom G. 117]. Lwnde NRJ. II 217. Lunde DN. X
795, c. 1550. Lwnde 1559. Lunde 1668. 1723.
Lundr m., Lund, liden Skov (Indl. S. 66).
6. Ovrein lille. Udt. avrein. ■— af Øfriniom AB. 11. [af
ofre Ofriniom G. 117], Ewringhe, Ewren NRJ. II 217. Offringhe,
Offrenn 1559. Offrenn 1590 (2 Gaarde). Offuerrein 1626. Lille
Ofren 1668. Lille Øfren 1723.
Ofrinjar, se Ogndalen GN. 29. Store Ovrein horer nu til Beitstaden
(GN. 127), men er Nabogaard til denne; de maa derfor være Parter af en
ældre, samlet Gaard. Den nuv. Form her som paa de andre Steder er maaske
fremkommen ved Paavirkning af Navnet Rein.
7. Brandsaas. Ddt. bra’nrijsåsen, Dat. -sa.
Sandsynlig sms. med Mandsnavnet Br an dr, som har holdt sig i Brug
ned til nyere Tid (Personn. i Stedsn. S. 50).
8. Gjevran. Udt. jtivran. — Geffren NRJ. Il 217. Giefren
1668. 1723.
Navnet er enestaaende og vanskeligt at forklare. Som en Formodning
vil jeg nævne, at det kunde være et opr. * G e f a r i n, af et Elvenavn *Gef,
Gen. G e f a r, sms. med vin. Dette Elvenavn, hvortil der findes flere Spor
i Gaardnavne, maa være dannet af den Stamme, vi har i g e f a, at give, og
betyder maaske: den givende (Ldsbl. 341). Mellemvokalen kunde være faldt
bort ved Sammendragning. Og der findes flere Exempler paa, at Stedsnavns,
sammensatte med vin og heim r, nu har Flertalsendelsen -an. Denne synes
efter Skriftformerne ogsaa her at være af sen Oprindelse. Der gaar en større
Brek söndenfor Gaarden.
9. Lilleby. Udt. IVMbý. — Lileby NRJ. II 217. Lillebye
1559. 1590. 1668. Lille Bye Í723.
Denne Gaard og den flg. maa være Parter af en ældre Gaard By.
10. 11. Østby. Udt. ausshj. — Østby NRJ. II 217. Østby
1559 (2 Gaarde). Ousbye 1590. Østbve 1626. 1668. 1723.
12. Kvain. Udt. Tev amm. — af Huamme AB. 11. [G. 117].
Qwam NRJ. II 217. Quam OE. 88. 1559 (2 Gaarde). 1590. Quamb
♦ 1626. Quam 1668. Qwam 1723.
Hvam mr m., kort Dal eller Sænkning, omgiven af Høider undtagen
paa den ene Side (Indl. S. 57).
13. 14. Sæli. Udt. sæle. — Selie NRJ. II 217. Sellige DN.
X 795, c. 1550. Sylle 1559 (2 Gaarde). Selliidt 1590. Seliedt,
Sillj 1626. Selli 1668. 1723.
Se Sparbuen GN. 114. Her er ogsaa Navnet blevet misforstaaet i
Skriftformerne, men har bevaret en til dets virkelige Oprindelse svarende
Ud-taleform.
15. Sneve. Udt. sne ve. — af Snæuene AB. 11. [i Sneffwen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
