Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
NORDRE TRONDHJEMS AMT
betyder snaTest det samme som S e 11 á t r, d. e. en Plads, hvor Sælen gaar
op og ligger; ligeoverfor paa den anden Side af Hjellebotn findes en Plads
under Præstegaarden, der heder Saalaateren. Men det er vel ogsaa tænkeligt,
at det kunde betyde: Havneleie, ligesom det sms. Hamlot (Hafnarlátr) i
Helgeland. I islandske Navne synes låt r ogsaa at. bruges om Rugested for
Fugle (jfr. Látrabjarg, Kålund I S. 556); men om at lægge en saadan
Betydning i Navnet her kan der ikke være Tale.
43. Fosnes. Udt. forsnes. — af Foosnes (østre og vestre) AB.
3. [af Foosnese G. 114]. Fosness NRJ. II 229. Fogiisnes 1559.
Foetznes DN. XII 830, 1563. Fosnes, Foussnes 1590. Foesnnes
1626. Foßnes 1668. Fosnes 1723.
Navnet tindes ogsaa med samme Udt. i Opstryn og som Navn paa den
Gaard paa Joen i Namdalen, hvorefter Fosnes Præstegjeld har Navn. Der
er vel Grund til at antage, at Iste Led indeholder den samme Stamme, som
man har i det oftere forekommende Ønavn Fosen, hvoraf Stor-Fosen i
Ør-landet især er bekjendt. Dette skrives i MA. Folskn; dets opr. Form maa
være F o 1 g s n, Folksn; det maa afledes af fela, at skjule, og betegner
saaledes et Skjulested, med Hentydning til, at der ved Stedet tindes en Havn,
som ikke sees fra den almindelige Seilled (se Thj. VSS. 1891 S. 181 f.). Denne
Betydning passer ogsaa meget godt ved det namdalske Fosnes med Hensyn
til den Bugt, som gaar ind østenfor Gaarden. Her kunde man tænke sig, at
Navnet enten har Hensyn til selve den indesluttede, ved et langt, smalt Sund
med Beitstadfjorden forbundne Hjellebotn eller til den østligste Bugt af denne,
ved hvilken Gaarden ligger.
44. 45. A elle. Udt. vO:U\ — Veile NRJ. II 229. Welle Cap.
Welde 1559. Velde DN. XII 831, 1563. Welde, Wolde 1590 (5
Gaarde). Wellde, Vold 1626. Neder Welde 1668. Nederwelde 1723.
* V o 11 r m., Vold. Den nuv. Form er Dativen (V e 11 i), i Udt. med
sløifet Endevokal.
44,5. Vellemælen. Udt. váíllamdlen.
46. Svarte. Udt. svalte. — Swerthe NRJ. II 229. Suorthene
Cap. Suerthenn 1559. Suorte DN. XII 831, 1563. Suartte 1590.
1626. Suorte 1668. Swarte 1723.
* Sv er tin, samme Navn som Laanke GN. 152. Ogsaa her indeholder Iste
Led sandsynlig et Elvenavn, der maa have tilhørt den Bæk, som forbi Gaarden
gaar ned til Moldeelven.
47. 48. Mjendrem. Udt. mjendrem. — Meenerym NRJ. II
230. Møndrus, Myndrum 1559. Mindrum 1590. Mindrumb 1626.
Mindrom 1668. Mindrum 1723.
En Sammensætning med h e i m r. Navnet er forøvrigt enestaaende, og
jeg kan intet Bidrag give til dets Forklaring. Der synes ikke at være noget
Vandløb ved Gaarden.
49. Melgaarden. Udt. mællgålen, Dat. -la. — Melgord NRJ.
II 230. Meidelgaardt 1559. Mallgordt 1590. Melgaard 1626. 1668.
1723.
* Meðalgarðr, den mellemste Gaard. Har vel opr. været en Part
af en af Nabogaardene.
50. 51. Haugen. Udt. haujen, Dat. -ja. — [af Hauge G. 123],
Hoge NRJ. II 230. Hogge 1559. Houff 1590. Høve 1626. Høyen
1668. 1723.
Haugr m., Haug, Forhøining (Indl. S. 53).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
