Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. BEITSTADEN
243
Det er neppe sandsynligt, at Formen fra 1026 staar den gamle nærmest,
saa at Navnet skulde være sms. med t e i g r m., Teig, et Ord, som ikke pleier
at bruges som lste Sammensætningsled. Forøvrigt er Forklaringen, usikker.
Man kunde tænke paa Toks, Grævling, som i Oldn. vel maa havelvdt \\ o x m.,
hvoraf Bd. III S. 57 og IV, 1 S. 109 Teksum i Nes Hdm. og Toksen i N.
Fron og flere Navne antages at komme, eller snarere paa et Elvenavn I? exa,
der vel er afledet af samme Ord, og som er bevaret i Teksdal i Jøssund.
97,2. Skevikenget. Udt. sjevilcænne.
Se GN. 116.
98. Aursaas. Udt. au r s åsen, Dat. -sa. — Øffuersaas DN. XII
830, 1563. Ertzaaß 1668. Ertzaas 1723.
Iste Led synes at maatte være Gen. af a ur r m., Grus. Men en saadan
Sammensætning med Gen. vilde være ganske usædvanlig, hvis dette Ord her
skulde opfattes som Fællesord. A u r r findes i Smaalenene som Navn paa 2
Søer. Det er vel neppe sandsynligt, at det her skulde have været Navn paa
Beitstadsundet eller en Del af det.
99. Kjelset. Udt. Jg<étøset. — af Kellosætre AB. 3. .
Kiiel-setther 1559. Tholdsett (!) Í590. Kieldßet 1626. Kielpet 1668.
Kieldset 1723.
Kellusetr, af keil a f., Kjerring. At lste Led skulde være kelda,
Kilde, er vel mindre sandsynligt efter Formen i AB.
100. Rennan. Udt. rcenjn,an. — Rende NRJ. II 231. Rendnenn
DN. X 796, c. 1550. Rendenn 1559. Rindenn 1590. 1626. Renden
1668. 1723.
Er i Nutidsformen og Udt. lig Eennan i Skogn, GN. 26 og 94. Der kan
derfor være Grund til at tro, at det ligesom dette er opstaaet af ® R e i
ð-injar og altsaa er en Sms. med vin. Isaafald er vel ogsaa her lste Led
et Elvenavn * R e i ð, hvilket da maa have tilhørt Afløbet fra Livandet til
Beitstadsundet, som gaar forbi Gaarden og strax ovenfor den gjør to skarpe
Beininger (se ovf. S. 98).
101. Lien. Udt. li’a eller li’galen. — Lvedt DN. XI 779, c.
1550. Liide 1559. Lyd DN. XII 830, 1563. Lie 1668. 1723 (da
Underbrag under Viset).
L i ð f., Li (Indl. S. 65).
102. Homnesenget. Udt. hamnésmme.
Se GN. 128, under hvilken Gaard denne engang maa have hørt som
Underbrug.
103. Brandsaas. Udt. branßißåsen. — Brandtzaaßen 1559.
ßrandzaas DN. XII 831, 1563. Branndtzaas 1590. Brantzaaß 1668.
Brandaas (!) 1723.
* Brands áss, sms. med Mandsnavnet Brandr, jfr. Egge GN. 7
(Personn. i Stedsn. S. 50).
104. Brekken. Udt. bræhlca, Dat. -Tcån. — Breke NRJ. II
231. Breckenn 1559. 1590. Brecke DN. XII 832, 1563. Breehenn
1626. Brechen 1668. 1723.
* Brekka f., Bakke (Indl. S. 45).
105. Holmfet. Udt. Mlmføt. — af Holmfit AB. 4. [af
Holm-fitt G. 114]. Handfed NRJ. II 231. Hanffeth 1559. Hannfitt 1590.
Hannefit, Hannefeit 1626. Honfit 1668. Honnfett 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
