Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. BEITSTADEN
245
Skeguigh, Skeuigh 1590. Schiewig 1626. Skewig 1668. Schewiig
1723.
Iste Led maa indeholde en Stamme s k i 8-. Sandsynlig har vi deri det
Elvenavn S k i ð a, som man synes at have i Bynavnet Skien, i Gaardnavnet
Sky i Brunlanes (i Skidhu RB. 51), i det forsvundne Navn i Skidunni
i S. Odalen (RB. 470) og maaske ogsaa i Skybak i Aasnes (se Bd. III S. 192).
Der gaar en liden Kvernbæk ud forbi Gaarden.
117. 118. Elnan. Udt. c&lnan. — a Ælnom DN. V 68, 1328.
Jfr. af Elnadale AB. 4. Elnum 1559. paa Ellnem DN. I 824, 1560.
Eline 1590 (2 Gaarde). Eine, Elnne 1626. Elnen 1668. 1723.
O. R. formoder, at Navnet egentlig er Elvenavn. Denne Mening støttes
sterkt ved Elnadalr i AB. Et saadant Elvenavn kan dog neppe paavises
andensteds. Det maa her have tilhørt den Bæk, som gaar imellem denne
Gaard og Viset.
119. Tiset. Udt. vtset. — Wiißetther 1559. Wiisett 1590.
Wißet 1626. 1668. Wiiset 1723.
Navnet forekommer med samme Udt. ogsaa i Ørskog og i Øksendalen
(Wesett 1590). Sandsynlig opr. *Viðarsetr eller *Viðsetr, af viðr
m., Skov, altsaa vel samme Navn som Veset i Laanke. At det nu udtales
med lukt i, kan ikke være til Hinder for denne Forklaring; se Bd. I S. 397.
120. Hammeren. Udt. ha måren, Dat. -ra. — Hamrum 1559.
Hamir 1590. Hammer 1626. 1668. 1723.
* Ham ar r, se GN. 115. Strax vestenfor Gaarden er der en
Berg-liammer med en meget bråt Væg mod Søen (ogsaa bekjendt af en der anbragt
Runeskrift).
121. Bardal. Udt. Lardal — af Berodale AB. 4. [af
Bæra-dale G. 114]. Berdall NRJ. II 232. Berdal 1559. Bardall 1590.
Baardal, Bardal, Beerdall 1626 (2 Gaarde). Bardal 1668. Bardahl
1723.
B e r u d a 1 r, sms. med Gen. af det hyppige Elvenavn B e r a. Overgang
af e til a foran r er ikke sjelden, navnlig foran rd og rt. Jfr. Bartnes ovf.
GN. 108 og Inderøen GN. 220. Der gaar en Bæk forbi Gaarden, som efter at
have forenet sig med en større, der kommer østenfra, falder ud i Fjorden ved
Hammeren.
122. Lagtu. Udt. Mttú. — Lautun DN. XII 830, 1563.
Laug-tunn 1626. Laugtun 1668. 1723.
Kunde være samme Navn som Logtun paa Frosten, opr. L a g a t ú n
(se S. 70 f.), eller som Lagetun i Øier, opr. L a g a r t ú n, af logr m„ rindende
eller stillestaaende Vand. Det sidste Navn udtales nu Laagaaton (Bd. IV, 1
S. 178); men lagar- som Iste Led Andes ogsaa afkortet til La- som i
Labu i Vestby og i Bygdenavnet Lardal ved Larvik, som nu udtales Ladal
(Bd. II S. 21). Fra Formens Side maa begge Forklaringer kunne ansees som
mulige. Den første synes dog at maatte foretrækkes, da logr her neppe
kunde sigte til Beitstadfjorden, fordi dette Ord neppe bruges om Fjorde, og
Bækken vestenfor Gaarden enten maa have hedet Bera (se GN. 121) ogsaa i
det samlede Løb eller der baaret det andet Tilløbs Navn; om dette se
«Forsvundne Navne» under Kuckedall. Er den opr. Form L a g a t li n, maa Navnet
ogsaa her have sin Grund i, at der har været en Tingplads paa Stedet.
123. Jenslius. Udt. jcénnsús. — Jonsliuss NRJ. II 232.
Jonshus DN. X 795, c. 1550.’ Jonßhuuß 1668 (da ode). Jonshuus
1723.
Sms. med Mandsnavnet Jón (Personn. i Stedsn. S. 149).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
