Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
NORDRE TRONDHJEMS AMT
2,3. Kvite. Udt. IcvVte.
Maa hænge sammen med Adj. li vitr, hvid; men hvorledes Formen
sproglig skal forklares, er usikkert. Det kunde formelt være en
Sammensætning med vin; men denne Forklaring er lidet sandsynlig, da Gaarden er
meget liden, og en Sammensætning af dette Ord med hvit r ellers ikke
er kjendt.
3. Klauvgaard. Udt. ldaugal — Kleffuegaard 1559.
Kleff-gordt 1590. Kleffgaard 1626. Klefgaard 1668. Klofgaard 1723.
Iste Led maa væie klauf f., i Stedsnavne brugt om en Kløft i et
Fjeld eller en Jordhøide (Indl. S. 60). Gaarden er formodentlig en i ældre
Tid udskilt Pait af Ol.
4. Kirkol. Udt. tø r Ml — Ooll AB. 12 (trykt: Aall). Oel
NRJ. II 219. Ooll OE. 87. Ooell Kirke OE. 91. Kirckeol 1559.
Kierckeuoldt 1590. Kiercholl 1626. Kierkaal 1668. Kirckaall 1723.
5. 6. 01. Udt. ol — Oell 1559. 1590. Aall, Oell 1626. Aal
1668 Aall 1723.
Ol f. = ål f., i det alm. Sprog betegnende en Rem af Læder. I
Stedsnavne betyder det vel ligesom det beslægtede á Ilm. en Stribe, en langstrakt
Dalsænkning (se Indl. S. 41). Her kan Navnet enten sigte til den laugstrakte
Aas langs Snaasenvandet, paa hvilken Gaardene ligger, eller til den Dal
sænkning, som skiller denne fra Landet indenfor. Formen Ol findes ellers
ikke usms. i Gaarduavne. GN. 4 har faaet Navnet Kirkol, fordi der tidligere
stod en Sognekirke paa Gaarden.
7. 8. Saur. Udt. saur. — Siur 1559. Soer 1590. Souer,
Spuer 1626. Søur 1668. Sour 1723.
Se Egge GN. 27.
9. Rygg’. Udt. rygg (mellem y og ø). — Rvg 1559. 1668.
Rygh 1723.
Se Frosten GN. 87.
10. Nastad. Udt. ndssta. — Nadstad 1559. Nattsta 1590.
Nattstad, Nadsta 1626. Nadstad 1668. 1723.
Kunde være opr. *Naðsstaðir, sms. med det sjelden forekommende
Mandsnavn N a ö r. Det vilde dog ogsaa være muligt at forklare det af
* K n a 11 a r s ta Í) i r, sms. med Mandsnavnet Knott r (Personn. i Stedsn.
S. 184, jfr. S. 163).
11. 12. Støstad. Kaldes no’laune. — Stotestad 1559.
Støtt-stadt 1590. Stødtstad, Støedsta 1626. Stødstad 1668. 1723.
Det er vanskeligt at sige noget sikkert om Betydningen af dette Navn,
som ikke forekommer andensteds, naar det ikke kjendes i nogen
middelaldersk Form og nu ikke er i Brug. Det kunde efter Formen være
*Stntts-s t a Ö i r, af s t u 11 r, kort, brugt som Maudstilnavn. S. Bugge henviser ogsaa
til Tilnavnet sto ti, jfr. stota (Aasen).
13. 14. Borgan. Udt. børqan. —- Borghær (Nom.), Borga
(Akk.) AB 122 s Borghe NRJ. II 219. Borge OE. 88. Borgenn
1559. 1590. Borgenn, Borgumb 1626. Borgum 1668. Borgen 1723.
B o r g a r, Flt. af borg f., se Levanger GN. 15.
15. 16. Øksnes. Udt. øMsnes. — Yxnes AB. 122 s.
Øgst-ness NBJ. II 219. Issnes OE. 87. Øxnes 1559. Øxnes, Oxness
1590. Øxennes, Oxennes 1626. Øxnes 1668. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
