Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
NORDRE TRONDHJEMS AMT
142. Vanderaas. Udt. vatmeråsen, Dat. -sa. — Wandas (!)
1559. Wannderaas 1590. 1626. Wandraas 1626. Wanderaaß 1668.
Vanderaas 1723.
Det ligger nær at sammenstille dette Navn med Vandraas i Vestby
(Bd. II S. 19). Skriftformerne fra 16de og 17de Aarh. af dette Navn stemmer
næsten fuldstændig med de tilsvarende af Navnet her, og Nutidsformerne er
kun uvæsentlig forskjellige. Navnet i Vestby er, som det sees af de
middelalderske Skriftformer, opstaaet af Vandráðsruð, en Sammensætning af
det sjeldne Mandsnavn Vandráðr med rn 8. Sidste Led er der, som man
ogsaa ellers undertiden har Exempler paa, faldt bort fra det 16de Aarh. af.
Den sandsynligste Forklaring af Navnet lier er udentvivl, at det er opstaaet
paa omtrent samme Maade, dog vel saaledes, at sidste Led har været li ú s
og ikke ru 8, som paa disse Kanter ikke er brugeligt i Sammensætninger.
Af et *Vandrá8shús kunde Vanderaas opstaa ved Sløifning af sidste
Led paa samme Maade som Sundfær og Kroks af Sundfarahiis og
K r ó k s h ú s, se Inderøen GN. 1 og 200. At netop 2 Gaardnavne, som er
sms. med dette Mandsnavn, saaledes er blevne forkortede, kan have sin Grund
i, at Gen. Vandráðs i Udtalen let kunde forvexles med et Stedsnavn
endende med aas.
143. 144. Dal. Udt. dal — Dall AB. 12. NRJ. II 218. Daal
1559. Dall 1590. 1626 (2 Gaarde). Dal 1668. Dahl 1723.
Dalr m., Dal (Indl. S. 47).
145. Raamaa. Udt. ra må. — Rønwm NRJ. II 218. Rømoe
1590. 1626. 1668. Røemoe 1723.
* R i m i m., langstrakt Forhoining, Jordryg eller Bjergryg (Indl. S. 70.
Thj. VSS. 1891 S. 221). Jfr. Beitstaden GN. 145.
146. Dalsaunet. Udt. dalsaune, kaldes ogsaa IVhldal —
Dahloune 1723.
Nabogaard til GN. 143. 144.
147. Nordsjø Almenning. Udt. nolsjø.
Har Navn efter et Vand oppe i Fjeldet.
147, 2. Iiogna og Gilten Almenning. Udt. bagna, gfhlinn.
Bogna er Navn paa en større Elv, der gaar nordover til Namsen; om
Navnet se Klingen GN. 16. Gilten er Navn paa et stort Vand paa Fjeldet,
som ogsaa har Afløb nordover til en Arm af Namsen. Dettes opr. Navn kan
have været * Geis lir, dannet af Elvenavnet G e i s 1 a, der kan have tilhørt
Afløbet, Giltelven. Paa lignende Maade udtales * Geisla i Holtaalen, hvoraf
man har Gaardnavnet Gilset, a f Geisla sætre AB., nu Jf hia. Gitlevnag
og Gitlestein i S. Undal afledes ogsaa af O. R. af det samme Elvenavn. Elve
navnet Geisla maa forklares af geisli m.. enten i den opr. Betydning:
Stav, hentydende til retlinjet Lob, eller i den almindelige Betydning: Straale,
saa at det betegner «den straalende, glitrende».
148. Bøie Almenning. Oftest kaldet striima [Dat. ,stri’nnen\;
Elvenavnet udt. bøla.
Har Navn efter Elven Bola, som falder ud paa Sydsiden af
Snaasen-vandet. Samme Elvenavn findes ogsaa i Vaaler Sol., og det samme eller et
beslægtet har ogsaa efterladt sig Spor i endel Gaardnavne i Eidsberg (se
Bd. I S. 151 f.). — Strinden er Navn paa Kyststrækningen paa Sydsiden af
Snaasenvandet omtr. fra Tiltnes af og nordover, ogsaa et godt Stykke indenfor
Grændsen af Snaasen (jfr. Snaasen GN. 70). Det er samme Navn som det
bekjendte Bygdenavn Strinden ved Trondhjem. Det findes som Bygdenavn
ogsaa i S t r i n d a r á 11 u n g r og Borgstrindaráttungr paa Voss
og som Gaardnavn i Lom, i Lindaas og i Hammerø; derhos i et Par sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
