Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27.
klingen herred.
Om Herredets og Sognets Navn se GN. 5.
Sognekirken blev bygget paa Klingen efter Resol. af 24/i 1863, medens
den tidligere stod paa Sævik. Sognenavnet Sævik ombyttedes dog først med
Klingen i 1885.
Gaardenes Navne: 1. Stranden. Udt. stránna. — Thorgrann
1643. Strand 1669. Torgran 1723.
Det nu ubrugelige Navn Tørgran maa have sin Ctrund i, at der paa den
Tid, da Navnet blev givet, stod et fortørket Grantræ paa Stedet. Man kan
sammenligne Navnene Tortorp i Ringsaker og Tororderbrenna i Elverum, se
Bd. III S. 41. 326. Gaarden ligger paa Stranden ved Namsen.
2. Spillum. Udt. spillåm — Spildam NRJ. III 219. Spiildem
1559. Spillam 1590 (2 Gaarde). Spildomb 1626. Spiildem 1643.
Spildum 1669. Spillum 1723.
Ogsaa dette er et sms. Navn, hvis sidste Led er h a m a r r, ligesom
Bjørum paa den anden Side af Namsen. Der stikker ogsaa her en
Berg-hammer frem i Fjorden. Iste Led sammenstiller O. R. med S pil da r i
Graven og Spilde i Suud, som synes at være afledede af spjald n. Men
det er dog ikke godt at sige, hvorledes dette skal forstaaes i Stedsnavne.
2, 7. Leiren. Udt. lei ra.
3. Sævik. Udt. sé’vvi. — Sewick NRJ. III 219. Seffuige 1559.
Syuiick DN. XI 806, 1563. Seuuigh 1590. Seuich 1626. Seuig 1643.
Sewiig 1669. Sævig 1723.
Ilvis den almindelige Skriftform er rigtig, maa lste Led være sær m.,
Sø, her sigtende til Namsenfjorden (*Naumusær). Men baade Udt. og
flere ældre Former gjør det mindre sandsynligt, at dette er den rette
Forklaring af Navnet. Man kunde sammenstille det med Søvik i Fane (Sidvik
1520) og Borgund og Seviken i Nøtterø, i Sidouik RB. 65; det sidste er
vel snarere sms. med Adj. s i ð r, sid, langt nedhængende, end med síða f.,
Kyst. Sevik i Kvernes, Ssiehewich 1490, og i Vold hører vel ogsaa hid.
Det kan forøvrigt merkes, at Síö anføres blandt Elvenavne i Sn. Edda; da
•v i k ofte er sms. med Elvenavne, kunde man nok formode, at et saadant
ligger i endel af disse Navne; der er ogsaa her en liden Elv. O. R. har
antydet, at han tænker sig muligt, at Iste Led kunde være s e f n., Siv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
