Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. FOSNES
335
28. Oksdøl. Udt. öMsdøla, Dat. -len. — Oxedall NRJ. III
218. Øgsdall 1559. Oxdall 1590. 1626. Oxdal 1669. Oxdahll
1723.
Ligger ved en Elv, som ogsaa heder Oksdøla, og Navnet maa egentlig
tilhøre denne.
28,2. linviken. Udt. biCvilça.
Iste Led kan være bli n., Gaard, Bolig, eller búö f., Bod.
2i). Tøtdal. Udt. tøttßal. — Toddall 1559. Thottdall 1590.
Thoedall 1626. Thøttdal 1643. Tøtdal 1669. Tødtdahl 1723.
Iste Led indeholder vist et ældre Navn paa den Aa, ved hvilken Gaarden
ligger. Man kunde maaske uagtet Skriftformerne tænke sig, at dette har
staaet i Forbindelse med Tita f., der efter Aasen og Ross betegner en liden
Fugl, paa enkelte Steder ogsaa en liden Fisk. O. R. bemerker, at det eneste
Navn, som kunde synes beslægtet med dette, er Tøtland i Hjelmeland, som
efter ældre Former synes opr. at have havt i i lste Stavelse. Et Elvenavn
* T i t a formodes ogsaa Bd. III S. 268, jfr. I S. 112 at ligge til Grund for
Gaardnavnet Titerud eller Titterud i Hof Sol. (Titurudh RB. 454), i
Rakkestad og i Høland.
29,7. Langstranden. Udt. langstranna.
30. Sætran. Udt. se tran. — Settrum 1590. Zettremb 1626.
Zetrenn 1643. Setrumb 1669. Setrom 1723.
Her kommer Navnet sandsynlig af s æ t r n., Sæter (Indl. S. 74). Gaarden
ligger langt inde paa Fjeldet ved et Vasdrag, som gaar til Flatanger.
31. Statland. Udt. stattlam. — Skatland (!), Stertland NRJ.
Ill 218. Stierttlandt DN. X 796, c. Í550. Sterttlandt 1559. Statland
1669. Stadtland 1723.
Stertland fra 1520 og 1559 viser vel tilbage til den opr. Form. Iste
Led maa være det samme, som man har i Sterten i Rissen, der efter Udt. er
Hunkjønsord og opr. maa være Elvenavn. Dette kan maaske hænge sammen
med stertr m., Stjert, Hale. Se Tbj. VSS. 1882 S. 57. Denne Gaard ligger
ved Udløbet af en temmelig betydelig Elv. Den nuv. Form maa man vel
tænke sig fremkommen paa den Maade, at først e efter en meget almindelig
Brug er gaaet over til a foran r med paafølgende Konsonant og dernæst r
sløifet i Udtalen.
31,2. Sørlien. Udt. sørlia.
31. 7. Sagviken. Udt. sa g v ilja.
32. Ledang. Udt. le ang. — Ledang 1559. Ledang, Lodingenn
1590 (4 Gaarde). Ledanng 1626. Ledang 1669. Leedang 1723.
Kommer vel ligesom samme Navn paa andre Steder af opr. * Lei r an gr,
d. e. Lerfjorden, der senere ved Dissimilation er blevet til Leiðangr (se
Aasen GN. 61). Imod at antage denne Forklaring af Navnet ogsaa her kan
det vistnok ikke tale, at den flg. Gaard, som ikke ligger meget langt fra
denne, heder Leirfjord. Thi dette er sandsynlig et adskillig yngre Navn, som
kau være blevet til paa en Tid, da den opr. Betydning af Ledang ikke længere
var kjendt.
33. Leirfjord. Udt. lei’r f jolen. — Lerfiord 1559. Lerliordt
1590. Lefiord (!) 1626. Leerfiord 1669. 1723.
Se frg. GN. Ligger ved en større Fjord i V. for Ledaug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
