Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
NORDRE TRONDHJEMS AMT
Er ikke samme Navn som det alm. Tingstad, se Levanger GN. 56, og
heller ikke sms. med det gamle s t a ð i r. Her maa Navnet virkelig betyde:
Tingsted, uden at man derfor kan antage, at der har været noget Tingsted i
dette tyndt befolkede og temmelig afsidesliggende Strøg. Der har imidlertid
her været en af de med reiste Stene omgivne Kredse, som man tidligere
feilagtig har anseet for Tingpladse, medens de i Virkeligheden er hedenske
Gravsteder. Efter dette maa Gaarden have faaet Navn, og den omtalte urigtige
Mening om disse Stenkredse maa følgelig være saa gammel paa disse Kanter
som ialfald fra Slutningen af 16de Aarh. Se Thj. VSS. 1891 S. 231.
(»2. Mo. Udt. mo. — a Moe DN. III 138, 1326? af Moe AB.
85. Nermaa NRJ. III 218. Moo 1559 (2 Gaarde). Mou 1590 (nedre
og øvre). Moe 1626. 1669. 1723.
M ó r m., Mo, Sand- eller Grusslette (Indl. S. 67).
63. Hende. Udt. hæm’’- — Hende 1559. Henndt 1590.
Hennde 1626. Hende 1643. Henne 1669. Hende 1723.
Navnet har vist intet at gjøre med Hennin i Nes Rom. eller Henning i
Sparbuen. Sandsynlig er det et Elvenavn * H e n d a, som endnu findes i
Singsaas, og som her opr. maa have tilhørt den Elv, som ved Gaarden gaar
ud i en Vik af Salsvandet. Samme Navn er vel Henden i Aure, der ogsaa
ligger ved Udløbet af en Elv og udtales Hænna, medens Henden i Kvernes
med samme Udt. vel maa være Ønavn. Elvenavnet maa afledes af h o n d f.,
Haand. Af flere Gaardnavne kan det sluttes, at der ogsaa har været et,
Elvenavn * H o n d, af samme Stamme. Begge Navne maa vel have sin Grund
i en Anskuelse af Elvenes Bøininger. Denne og de flg. Gaarde til og med
GN. 66 ligger i Salen.
64. Saksen. Udt. sa’kksa, Dat. sakksen. — Sagsaas 1559.
Saxim 1590. Saxenn 1626. Saxa 1643. Saxe 1669. Saxen 1723
(da øde i over 20 Aar).
Gaarden ligger ved Sakselvens Udløb i Sakstjernet. Det er udentvivl
opr. Navn paa Elven (Saml. af Elven.). Efter Udt. skulde dette Navn være
et sterkt Hunkjøusord, * S o x. Imidlertid maa den flg. Gaard Eiden, som
ligger, hvor Elvens korte Fortsættelse nedenfor Sakstjernet falder ud i
Sals-vandet, utvivlsomt være samme Gaard som Sax neid i Salenom AB. 85.
Det sidste Navn i Forbindelse med Soksenvik i Saltdalen, Saxnouik AB.
92, henviser til et med n afledet Elvenavn, S a x n a eller S o x n. Man fristes
til at tro, at dette har været Elvenavnets ældre Form, som senere er forandret
til den, som foreligger i Gaardnavnet. Det maa vel henføres til sax n., kort
Sverd, Kniv, og so x n. Flt., Sax. Sakselven kaldes ogsaa en Elv i Fyrisdal.
65. Eiden. Udt. ei a, Dat. eiån. — af Saxneide AB. 85.
Eydtt 1643. Eiden 1669. 1723.
Under Forudsætning af, at den opgivne Udt. af Dat. er rigtig, antager
O. R., at Navnet egentlig maatte være et Elvenavn E i ö a, som man endnu
har paa Hølandet, og som her maatte have tilhort den korte Elv mellem
Sakstjernet og Salsvandet. Han tvivler imidlertid paa, at Opgaven er rigtig,
og formoder derfor, at Eia er Nom. Flt. Se forøvrigt frg. GN.
66. Strømmen. Udt. straumen, Dat. -mi. — Strøm 1590.
Strømb 1626. Strøm 1643. 1669. Strømmen 1723.
* Straumr m., Strøm. Ligger ved Strømmen mellem Salsvandet og
Skrøivstadvandet.
67. Skrøivstad. Udt. skrøivsta, — Skreffste 1559.
Skroff-stadt 1590 (2 Gaarde). Schrebsta 1626. Sc-hriffstad 1643.
Schrøf-stad 1669. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
