Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. FLATANGER
345
sandsynlig opr. været en samlet Gaard *Varða (jfr. Værdalen GN. 131), som
vel snarest liar ligget ved det nuv. Utvorden.
2,3. Brumoen. Udt. hru moen.
Ligger ved en Elv, hvor der nu, som vel ogsaa tidligere, er en Bro.
2,5. Myren. Udt. mý’ra.
3. Utvorden. Udt. utvdlan, ogsaa hort -vóla. —• Vdffuer NRJ.
III 218. Wordenn 1559, Udorenn 1590. Wduorenn 1626. Vdworen
1669. Udvorden 1723.
Se GN. 2.
4. Bjørgan. Udt. ~bjø’rgan.
Af bjorg f., se Indl. S. 43. Ligger paa en Kystrand under et
frem-skydende Fjeld.
5. Skingen. Udt. sji’tyrien. — Skillingar (Akk.) Fornm. s.
VIII 69. Skydingenn 1559. Skingin 1590. Schrinngenn 1626.
Schin-gen 1643. Skingen 1669. 1723.
O. R. antager, at Skillingar i Sverres Saga maa være dette Navn,
uagtet den nuv. Form da forudsætter en meget sterk Afslidning. Navnet sees
i Sagaen at være Hunkjønsord. Samme Navn er maaske Skillingan i Edø,
udt. Sjell- med lukt e. Jfr. ogsaa det i Sverres Saga nævnte S k elling a
r-hella, et Skjær i Nidelven. Det hører vel til oldn. skjalla, klinge.
Ganske forskjelligt er Skjellungen i Land og Skjellungberg i Furnes, af opr.
Skjoldungr (Bd. III S. 73. IV, 2 S. 215).
6. Frøsendal. Udt. frøsendal. — Flomsdall NRJ. III 219.
Flusendal 1559. Flußindall 1590. Fleßendall 1626. Flesendall 1643.
FriJSendal 1669. Frisendahl 1723.
Det er utvivlsomt, al 1 i senere Tid ved Dissimilation er gaaet over til r.
Her er intet Vandløb i Nærheden. O. R. formoder, at lste Led kunde være
en Sammeusætning af fles f., Skjær, og sund n.; dette maatte da betegne
Sundet imellem Fastlandet og Feøen, ved hvilket Gaarden ligger. Formerne
fra 16de Aarh. kunde dog ogsaa lægge det nær at sammenstille det med
Flusund i Hero Sdm., der skal have sit Navn af et Skjær Fluga.
7. Feoen. Udt. feøia. — Feøynn 1590. Feøen 1643. Fæøen
1669. 1723.
* F é ø y, af f é n., Fæ, Kvæg. Navnet forekommer paa flere Steder langs
Kysten og betegner Øer, som har været brugte til Havnegang.
8. Bjoroen. Udt. bjø’røia. — Björey Fornm. s. IX 469.
Bioroøna, Bioroø Gods DN. II 626, 1460. Bywrøø DN. I 642, 1468.
Børioøn DN. I 718, 1498. Børiøn DN. I 732, 1505. Børiø DN. I
735, 1506. Biønønn (!) 1559. Biørønn 1590. Biørøenn 1626. Biøroen
1669. 1723.
Bjóroy. Navnet forekommer ogsaa i Fjeld og i Formen Bjorøen i
Landvik og i Gulen. I en Notits ved Navnet i Fjeld har O. R. bemerket:
«At det skulde kunne komme af bj ór r m., Bæver, er af reelle Grunde mere
end usandsynligt. Hvis Fritzner har Ret i sin Mening, at bjórr m. betegner
«et kileformigt Stykke», kunde derimod Navnet referere sig til Øernes Form
og saaledes være at forklare i Analogi med B i 1 d ø y.» Denne Forklaring
synes dog ikke at passe her efter Øens Form.
9. Kvemøen. Udt. Icvætytyøia. — Quernoenn 1559. Quermin (I)
1590. Quernno 1626. Quernnaa 1643. Quernoen 1669. Qvernøen
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
