Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. FLATANGER
349
28. Tevik. Udt. v?vika. — Weuig 1559. Veduigh 1590.
Wetuich 1626. Wewigen 1669. Vedvig 1723.
Vel * V i ð v i k, af v i ð r m., Skov.
29. Fossvik. Udt. fassvika. — Foßeuig 1559. Fossuigh 1590.
Foßuichenn 1626. Foswig 1669. Fosvig 1723.
Iste Led er fors m., Fos. En Aa gaar med meget sterkt Fald ud ved
Gaarden.
29. 2. Steinviken. Sagdes kaldet sjulsvíha.
Daglignavnet er sms. med Mandsnavnet Sjurd, d. e. Sigurd.
30. Laukvik. Udt. laiilcviha.
Iste Led er 1 a u k r m., Løg, der Andes brugt i mange sammensatte
Stedsnavne og der vel altid sigter til vildtvoxende Løgarter (Indl. S. 64).
31. Jøssunil. Udt. jessonrtj. — Jøßund 1559. Jøßinn, Joßenn
1590. Jøsunnd 1626. Jøßund 1643. 1669. Jøsund 1723.
Jøssuud heder ogsaa en Gaard i Aafjorden; men dette er dog neppe det
samme Navn, da det maa komme af *Mjósund, det smale Sund, medens
Navnet her sandsynligt er opr. * Dj up s u n d, det dybe Sund. Det sidste
Navn har man ogsaa i Jøssenøen ved Hitteren, opr. ®Dj lips und øy. Jfr.
Thj. VSS. 1891 S. 201, hvor denne Forklaring dog er betegnet som usikker.
Selve den brede Jøssuudfjord kan neppe have været kaldet -sund; men
dermed maa være sigtet enten til Indløbet til Fjorden, der rigtignok er langt
fra denne ved Fjordens Bund liggende Gaard, eller til den Snevring, som
fører ind til den inderste, bredere Vik af Fjorden. Da begge disse i Forhold
til Fjordens Bredde paa Midten er forholdsvis smale, kunde vel ogsaa Navnet
M j ó s u n d mulig passe paa dem og fra et af dem, snarest det inderste, være
gaaet over paa Gaarden.
32. Opland. Udt. ffpplam- — Oplandt 1559. 1590 (2 Gaarde).
Opland 1626. 1669. 1723.
* U p p 1 a n d, den høitliggende Gaard. Navnet Andes ogsaa i Byneset
og i Alstahaug. Gaarden ligger langt oppe i Jøssunddalen.
32,5. Bakken. Sagdes kaldet ba’JcJcærpie.
Daglignavnet betyder: Bakengen.
32. 10. Lien. Udt. lia.
33. Oplandsaunet. Udt. opplannsaune; kaldes ogsaa aunan. —
Ønitt 1559. Øunne 1626. Oplandsøune 1669. Oplandsøvnet 1723.
Af auðn n., se Indl. S. 42.
34. Hestdal. Udt. hcessclalen. — Hesclal 1559. Hestedall
1590. Hestdall 1626. 1643. Hestdahl 1669. 1723 (da øde i over
10 Aar).
Denne Sammensætning forekommer ellers som Gaardnavn kun i Tjøtta.
Det kan forklares af hestr ni., enten som Dyrenavn, i hvilket Tilfælde det
ligesom Aere andre med Hest- sms. Navne maa sigte til, at Stedet har været
brugt som Havnegang for Heste, eller af Ordets hyppige Brug som Fjeldnavn.
Det er imidlertid ogsaa muligt, at den ældste Skriftform her kan være den
rigtige, og de senere bero paa en Misforstaaelse. Isaafald kunde lste Led
være Elvenavnet Hesja, der Andes som saadant i Aalen og forøvrigt er bevaret
i mange andre Stedsnavne.
35. Dvernur. Kaldes lú’ren. — Duernør 1590. Durmurenn(l)
1626. Duernur 1643. 1669. Dvernuhren 1723.
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
