Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31. VIKTEN
367
til en saadan. Der er lier flere Fjeldknauser paa Øen. Jfr. Indl. 8. 44 og
Thj. VSS. 1891 S. 164.
71. Fjukstad. Udt. fjuhsta. — Figstaa 1559. Fiuekstadt
1590. Fyegsta 1626. Fygstad 1643. Fiugstad 1669. Fvgstad 1723.
O. R. sammenstiller dette Navn med Fjogstad i Klep og i Høiland paa
Jæderen og antager det for muligt, at de alle kommer af et opr.
*Fljúgs-s t a ð i r. Isaafald er det samme Navn som Fløgstad eller Flygstad i Rygge,
Sørum, Ullensaker, Faaberg og Saude Ryf. Disse formodes at være sms. med
et ellers ukjendt Mandsnavn Fljúgr. Se Bd. I S. 344. II S. 258. IV,1
S. 228.
12. ITlsund. Udt. u lsón,n,e. — Wlsum, Wlsundt 1559 (2 Gaarde).
Vlsundt 1590. Vlsund 1626. Vglsund 1669. Ulsund 1723.
Navnet tilhører vel egentlig den lange, smale Ulsundvaagen, som nu
ved et smalt Eid er adskilt fra den fra den modsatte Side indskjærende
Sula-vaagen, men vel engang har løbet sammen med denne, hvorpaa ogsaa Navnet
-sund tyder, lste Led kan efter Udt. ikke være ulfr, men vel mulig urð f.,
Ur. O. R. antyder imidlertid som en usikker Gjetning, at det kunde være
opstaaet ved Dissimilation af * S ü 1 u s u n d, sms. med den flg. Gaards Navn,
forbi hvilken Sundet maa have gaaet, hvis det har været et sammenhængende
Sund. Denne Formodning synes ikke urimelig.
73. Lillesulen. Udt. Vihlsüla. — Lyllesullenn 1559.
Lill-sullinn 1590. Lillesullenn 1626. Lillesulen 1669. Lillesuullen 1723.
* S ú 1 f., se Værdalen GN. 230. Denne Gaard og Storsulen ligger paa
en Halvø, der kun er forbunden med Ytter-Vikten ved et ganske smalt Eid,
og som vel engang har været en 0 (se frg. GN.). Navnet kan altsaa ogsaa
her antages for egentlig at være Ønavn ligesom i Nordhordland, i Søndmøre
og i Frøien. Navnet sigter antagelig til, at Øen er opkløftet af Viker, navnlig
af den nordenfra indskjærende, lange og smale Aaksetvaagen (Kartet), som
gjør den nordlige og større Del til to Halvøer.
74. Storsulen. Udt. storsúla. — Snllenn 1559. Sullinn 1590.
Stoersullenn 1626. Stor Sullen 1643. Stoersulen 1669. Storsuullen
1723.
75. Taløen. Udt. valøia. — Valodenn NRJ. III 217. Walløy
Cap. Wallønn 1559. 1590 (2 Gaarde). Walløen 1669. Valøen 1723.
* Vaftlaøy?, sms. med vaðla, Gen. Flt. af vaðill m., grundt Sted
i Vand, ogsaa om Eider, som engang i Tiden har været overflydt Indl. S. 84).
Gaarden ligger paa et Eid, som forbinder Sulenøen med en mindre Halvø.
Udenfor er der en 0, Valøen; men der er dog vel ingen Grund til at tro, at
Gaarden tidligere har staaet paa denne.
76. Hellesøcn. Udt. hcéllesøia. — Hillesøen 1669.
lste Led er vel sandsynligst liellir m., Klippehule. Men det er vel
ogsaa muligt, at det er et af Mandsnavnene Herlaugr, Herleifr eller
Herleikr; jfr. Navne som Hellesrød og Hellesvik. Se Personn. i Stedsn.
S. 129. Jfr. ogsaa Vemundvik GN. 3, 9.
77. ßuøcn. Udt. buøia.
Det lader sig neppe afgjøre, om lste Led er búð f., Bod, eller bli n.
Det sidste er dog det sandsynligste ved nogenlunde gamle Navne, da man
ellers vilde have Formen Burøen. I dette Tilfælde er b ú enten at forstaa i
Betydning af Kreaturer, saa at Navnet ligesom Fæøen betegner en 0, som
har været brugt til Havnegang, eller i Betydning af Gaard, Jordbrug (se Indl.
S. 46). Navnet findes ogsaa i Kolvereid og paa flere andre Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
