Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
NORDRE TRONDHJEMS AMT
lste Led er 1 a ð a f., Lade, som nu paa mange Steder er blevet til Lø.
Se Indl. S. 63. Jfr. Vemundvik GN. 6.
28,5. Kolbeinneset. Udt. halbeinnese.
Sms. med Mandsnavnet Kolbeinn, som endnu er i Brug paa
Vestlandet (Aasen, Navnebog S. 27) og ved 1520 sees at have været adskillig i
Brug i det Nordenfjeldske.
29. Høkholm. Udt. hølchålm [i Bindalen: høiqhåhn. —
Hø-holmen 1559. Høholm 1590. Høgholmb 1626. Høgholm 1643.
Høigholm 1669. Høiholm 1723.
O. R. formoder, at den ægte Udtale er Høik-, og antager, at man i dette
har den samme Stamme som i Høiknes, Vemundvik GN. 18. Det Nes, hvorpaa
Gaarden ligger (maaske opr. omflydt?), har efter Kartet en Form, som synes
at passe til denne Forklaring.
30. Gravik. Udt. graviJça. — Graffuick NRJ. III 215.
Graff-uigenn 1559. Grauigh, Grauigenn 1590. Graffuigenn 1626. Grafwiig
1669. Gravigen 1723.
Navnet maa opr. tilhore den Bugt udenfor Gaarden, som nu kaldes
Gravikvaagen. Iste Led er g r q i f., Grav (Indl. S. 52); i en Sammensætning
med -vik ligger det nær at antage, at dette Ord her er at opfatte som
Elvenavn, og dette er vel ogsaa muligt, skjønt der kun falder en ganske kort
Bæk, Afløb for et lidet Vand, ud i Vaagen. Dette Navn findes neppe
andensteds.
30. 5. Kongsvik. Sagdes kaldet gravíkœtme.
31. Finset. Udt. fikset. — Findsette NRJ. III 215.
Find-setther 1559. Findsett 1590. 1626. FinSet 1669. Findset 1723.
* Finnssetr, sms. med Mandsnavnet Finnr. Se Personn. i Stedsn.
S. 70.
32. Finsetmoen. Udt. firmsétmoen. — Finßetmoen 1669.
Findsetmoe 1723.
33. Aarsand. Udt. drsati.nan. — Arsande 1559. Aarsandt
1590. Aarsand 1626. 1669. 1723."
Gaarden ligger ved Indløbet til Aars’ettjorden. O. R. antyder
Muligheden af, at der i dette Navn og i Aarset (GN. 24) længere inde i Fjorden
kunde ligge et ældre, usms. Navn paa Fjorden. Navnet kunde ogsaa
forklares af á r, Gen. af á f., Aa, og s a n d r, betegnende en sandig Strækning
ved Søen. For den sidste Forklaring kan tale, at Navnet ogsaa findes i
Bindalen om en Gaard, der ligger ved en liden Aas Udløb i Sørfjorden.
33, 1. Fjølviken. Udt. fjølvika.
Navnet er efter O. R. at forklare af en Baa ude i Viken, der kaldes
Bagstfjøla. Navnet forekommer ogsaa i Leksviken, hvor det vel har en
lignende Grund, se S. 58, og i Tjøtta. Fjøl- i Navne paa Skjær maa sigte til,
at de er ovenpaa flade, ligesom naar det forekommer i Navne paa Høider
som Fjolaas i Stadsbygden og Fjølhaugen i Meldalen.
34. Tenfjord. Udt. tæ’nnfjol. — Tiwndesfiordenn NRJ. Ill
214? Thennefiordt 1559. Thinfiord 1590. Thenfior 1626. Teenfior
1669. Tenfiord 1723.
Navnet kunde komme af Fuglenavnet Jerna f., nu alm. udt. Tenna,
maaske gjennem Ordets Brug som Elvenavn. Saaledes maa ialfald vist
Tenfjord i Skodje forklares, der AB. 80 skrives a f Tænuafyrde, idet man
kan antage, at a som ofte i AB. staar i Mellemstavelsen for u. Tenfjord i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
