Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. KOLVEREID
383
En 0 paa Nordsiden af Ytre Folden. Forekommer ofte som Navne paa
Øer og Holmer, navnlig i det Nordenfjeldske, saaledes ogsaa om en stor 0 i
Bindalsfjorden, af Yxningh AB. 84. Den gamle Form kar været Y sn ing,
af n x i, Oxe, med samme Stammeform som y x n m. Flt., Oxer.
19,4. Kjeoen. Udt. T^eøia.
Af Kid n. Som flere med Husdyrnavne sms. Ønavne, maa det have
Hensyn til, at Øerne har været brugte til Havnegang.
20. Strand. Udt. stram■ — Strand NRJ. III 216. Strandt
1559. Stranndt 1590. Strannd 1626. Strand 1669. 1723.
* S t r o n d f., Strand (Indl. S. 79).
20,3. Roparneset. Udt. ró’parnésse.
Iste Led er Folkespr. Ropar m., en, som raaber. Gaarden ligger ved
Sundet mellem Fastlandet og Øksningen, og Navnet betegner et Nes, hvorfra
man har brugt at raabe over til den anden Side, navnlig eft.er Baad. Roparnes
Andes ogsaa i Tjøtta, ligeledes ved et Sund. Desuden har man Roparodden
i Grue ved et Vand, Roparskaret i Fosnes paa Sydsiden af Salsvandet og
mulig ogsaa flere med det samme Ord sms. Navne. Samme Betydning har
endel Navne, der er sms. med k a 11 a ð r, Partic. af kalla, at raabe, nu i
Regelen forkortet til Kalle-, Kal-, hvori sidste Led i Regelen er Ord som Berg
og Nes, og som ogsaa findes brugt om Steder, som ligger ved Sund eller
Elve. Se Bd. I S. 290. Ldsbl. 182.
21. Skage. Udt. skaga. — Skade (1) NRJ. III 216. Skaie,
Skaye 1590. Schoege(!) 1626. Schaghe 1643. Skaye 1669. Sehage
1723.
* Skagi m., fremstikkende Odde af Land. Ligger paa et bredt Nes,
der skyder frem paa Nordsiden af Folden.
21,3. Skagasjoen. Udt. skagåsjøen.
Jfr. Nærø GN. 27,8.
21. 13. Skagamoen. Udt. skågamoen.
22. Holles. Udt. hoflcésjå. — Hoeflees 1643. Hofles 1669.
Houfles 1723 (da øde).
Sidste Led maa komme af fles f., Skjær, som rager op i Vandskorpen.
Gaarden ligger imidlertid paa Fastlandet, og der er heller ikke noget Skjær
udenfor, efter hvilket den kunde have faaet Navn. Man maa derfor her som
i endel andre Tilfælde antage, at fles ogsaa har været brugt om Partier af
bar Klippe, som stikker op af Jordmark paa Land (Indl. S. 50). O. R.
sammenstiller Navnet med Gaardnavnet Fresjar, nu Fresjer, i Rygge, Sem
og Hedrum, om hvilket det Bd. I S. 345 antages, at det er en Sideform for
Flesjar, Flt. af det nævnte fles. Udtaleformen er her paafaldende, da
Navnet efter den skulde være et svagt Hunkjønsord, forsaavidt man ikke
skulde kunne antage -aa i dette Tilfælde for en afslidt Endelse for Dat. Flt.
Iste Led er Adj, hór, høi.
23. Korsnes. Udt. karsnésse. — Ivrossnes AB. 86. Korsnes
1669. 1723.
K r o s s n e s. Af de forskjellige Betydninger, hvori kross maa opfattes
i dermed dannede Stedsnavne, ligger det her nærmest at tænke paa et som
Sømærke eller Ledmærke anbragt Kors (se Indl. S. 62). Gaarden ligger paa
et i Foldenfj orden fremstikkende Nes.
24. Finne. Udt. fimh i Foldereid: fi-Vßie. — Finedt 1559.
Finnitt 1590. Finnde 1626." Finne 1643. 1669. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
