Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. vega
37
39. Kolstad. Udt. katsta. — Kolstad, Kolstadt 1567. Kolstad
1610. 1614. Kaalsta 1661. Kaalstad 1723.
*Kolsstaöir, sms. med Mandsnavnet K o 1 r. Se PnSt. S. 107.
40. 41. Vegsteinen. Udt. veigstén i Brønno hort vegstein]. —
af Veigasteine Aß. 90 (trykt: Viga-). Veghestein OE. 14. Vegestenn,
Weigsteenn 1567. Vegstéen 1610. Veehsteen 1614. Offre Wegsteen,
Ner Weghsten 1661. Ofre Wægsteen, Nedre W. 1723.
*Veigarsteinn? Iste Led er Øens Navn i Gen.; sidste Led,
steinn, sigter vel til en 74 M. høi Fjeldkoll ved Gaarden.
42. Svea. Udt. svea. — Suede 1567. Svee 1614. Sue 1626.
Svee 1661. Svæe 1723.
Vel *S v i ö i r f., Flt. af svi ö n., ved Brænding ryddet Land (lndl. S. 80).
43. Hongset. Udt. hangsét. — af Hognasætre AB. 90.
Hug-neszeter OE. 14. Hongnesetter, Hugnesetther 1567. Hungßett 1610.
1614. Hongßett 1661.’ Hongsætt 1723.
Hognasetr, sms. med Mandsnavnet H o g n i. Se PnSt. S. 139. Jfr.
Brønnø GN. 12.
44. Lammøen. Udt. lammøiæ. — Lambøen 1723 (rvddet for
16—18 Aar siden under Ovre Nes).
Navnet maa have sin Oprindelse i, at Øen har været brugt til
Havnegang for Lam. Jfr. GN. 33.
45. Engelsøen. Udt. æ’ngelsøiæ. — Engelssøyen OE. 14 (laa
da under Hongset). Engesøenn, Enngesoenn 1567. Engisoen 1610.
1614. Engliß On 1661. Engisoen 1723.
"Ingjaldsoy, sms. med Mandsnavnet Ingjaldr. Findes ogsaa i
Lødingen. Se PnSt. S. 144.
46. Burøen. Udt. bürøiæ. — Bnrdoenn, Buroenn 1567.
Burøen 1610. 1614. 1661. 1723.
Se Brønnø GN. 91,3.
FORSVUNDNE NAVNE.
Underbrug af Vær, anførte OE. 14 og 15.
Ffurøy, Rissholm, Galtheøy og Joenssoy, anførte under Hongset.
Furøy, nu efter Kartet Forøen, vel af Trænavnet fura. Rissholm,
nu Kisøen, af r i s n., Kis. Galtheøy, nu Galteøen, kan være sms. med Gal ti
som Mandsnavn eller gal ti som Tilnavn; Galten bruges imidlertid ogsaa
som Navn paa Skjær og paa Fjelde. Jfr. PnSt. S. 78. J ó n s ø y, nu Jonsøen,
sms. med Mandsnavnet Jón.
Birkeslett, Harpehoy, anforte under Gulsvaag.
* B i r k i s 1 é 11 a ?, af birki n., Birkeskov, og slétta f., Slette. Navnet
Harpehøy skal endnu være bevaret i Formen Harphaugen. Her findes liere
Spor til et Elvenavn Harpa Elven. S. 92).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
