Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
NORDLANDS A.AIT.
Navnet i den nuv. Form findes ogsaa i Stangvik, Fosnes og Hammerø;
men det er ikke sikkert, at det overalt har samme Oprindelse. Det kunde
være opr. *H am am es, af hom f., Knæhase, saa at Navnet betegnede et
Nes, som er krummet paa en egen Maade, eller af et muligt Elvenavn
Hom, der kan antages at betegne en Elv med en særegen Boining af
Elveløbet; der falder en liden Aa ud vestenfor Gaarden (se Elven. S. 114, hvor
Navnet lier dog ikke er opført). I sidste Tilfælde er det sandsynlig ogsaa
samme Navn som Hornnes i Beitstaden (Bd. XV S. 246). Hamnes i Fosnes
er maaske opr. Hamranes (Bd. XV S. 333); men denne Forklaring s\-nes
hverken efter de gamle Former eller Stedsforholdene at kunne passe her.
2. Kak. Udt. r ale. — Raeh 1661. 1723 (da ode; ligesaa nu).
En meget liden Gaard, og Navnet formentlig temmelig nyt. Det hænger
vel sammen med Rak u., omdrivende Ting, Stumper, som driver omkring
paa Vandet eller kastes op paa Landet, jfr. Tangrak (Aasen fra Nordland),
Det samme Navn er vel Rag i Hole og i Aardal Ryf. Jl’r. ogsaa Sandstrak
Hero GN. 34.
:>. Skei. Udt. s-jet. — Skee 1567. Schey 1723 (da
Annex-gaard, brugt af Mag. Dass).
*Skeiö n., ofte forekommende Gaardnavn, som vel oftest maa opfattes
i Betydning af Bane til Kapløb eller Kapridning eller dertil skikket Grund
lindl. S. 75,. Der er Sletter omkring Gaarden.
4. Alstahaug. Udt. ä’lstahau. — Alstehoug, Alstlielioug 1567.
Allstoug 1661. Alstalioug med Plads Einangen 1723.
Se under Herredsnavnet. Der er Grund til at tro, at Gaarden opr. har
havt det usms. Navn Haugr; dette kan mulig her sigte til en stor
Gravhaug nær Gaarden ved Søen, men snarere dog til en isoleret naturlig Høide
söndenfor Gaarden. Spidsen al’ det söndenfor udstikkende Nes kaldes paa
Kartet Haugsneset. — Einangen er fremdeles Navn paa en Plads østenfor
Gaarden. Dette temmelig ofte forekommende Navn er vel her at tage i
samme Betydning, hvori elter Aasen Einang ni. endnu bruges i Lofoten,
nemlig om et Bjergpas, en dyb Tverdal; dette passer til Stedsforholdene,
idet der herfra gaar et temmelig lavt Pas mellem Fjelde tvertover Oen til
Søvik.
-1, 2. Yalocn. Udt. valuta V
Eu O SV. for Alstahaug; vel af vaöill m., sigtende til Grunde
omkring Oen Indl. S. 84,. Opgaverne om Udt. usikre.
5. Belsvaag. Udt. bet:’11 salt). ■— Belsuog 161-i. 1661.
Belsvo-gen 1723 (da Underbrug under Hellesvik).
Af Navne, som kunde antages at være beslægtede med dette, kan
nævnes Belsvik i Hevne og i Bodin og Belsaas i Buviken, det sidste i 1299
skr. B e 1 z a s. 1ste Led kunde mulig indeholde et gammelt usms. Navn paa
Vaagen, som kunde være beslægtet med bel ti n., Bælte, og hentyde til
Vikens langstrakte, smale Form. Det er vel neppe tilfældigt, at man 3 Gange
finder Bels- sms. med -vik og -vaag.
(5. Hellesvik. Udt. luellesvik. — Hellesuig 1567. Hellisuigen
1610. Hellisuig 161-i. Hellesuich 1661. Hellisvigen med Belsvogen
og Pladsen Belsvogstrand 1723.
Findes ogsaa nordligst paa Alsten, se GN. 78, hvor der er opgivet en
Udtale, som vist er mere ægte. Desuden findes Navnet i Søgne, i Jøssund
(Aafjorden, og i Frøien. Navnet i Sogne formodes PnSt. S. 129 at kunne
indeholde Mandsnavnet Her laug r, idet det i det 17de Aarh. skrives
Hellogs-. Dette Mandsnavn eller ogsaa Herleif r eller Herleikr kunde
vistnok ogsaa ligge i de andre. Men det er dog maaske vel saa rimeligt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
