Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. (STEIGEN 201
af Øraxfyrde vid Breandesund AB. 95.
Efter Stedsbestemmelsen i Jordebogen (ved Brænsund) kan Gaarden
enten have ligget i Ledingen eller i Kjerringø Sogne. Noget lignende Navn
kjendes ikke nu i Egnen. Navnet er sms. med fjorðr m., Fjord; det eneste
kjendte Navn, som kunde sammenstilles med lste Led, er Øraker i Aker,
som dog heller ikke er forklaret (se líd. II S. 97).
Røfwick i Stegit NRJ. III 213.
Paa en Skriftform i dette Skatteregister kan man ikke grunde nogen
sikker Forklaring af Navnet.
i ilandenes 1548, i Steyghe Sogn],
Jfr. Nesne GN. 6.
(Skelle 1548, i Steyghe Sogn,.
Jfr. Skjelle i Skiptvet, Bd. I S. 85 (i Skælli HB. 174). Det kunde dog
ogsaa være samme Navn som Skjelde i Flatanger og Skille i Skogn, som afledes
af skjoldr m., et Skjold (Bd. XV S. 92).
[Stuffuenes 1548, i Steyghe Sogn".
Iste Led indeholder vel det i Stedsnavne saa hyppig brugte s t ú fr rn.,
Stump, Stubbe (Indl. S. 79). Det kunde dog mulig ogsaa være *Stofunes,
af stofa f., Stue (S. B.).
Espestrand 1(511.
Staar maaske i noget Forhold til GN. 14.
Storuigh 1(501, gaaet ind under GN. 37 og 38.
Prieruold 1723, gaaet ind under GN. 1(5 og 29.
A f dette besynderlige Navn kan jeg ikke give nogen Forklaring. En
Udledning af Folkespr. Priar m. (se Aasen) synes ikke at kunne give nogen
rimelig Mening.
Det kan her ogsaa merkes, at der mellem Vaag og Steigen findes en
Udmark, som kaldes Vinjen. Ifølge Meddelelse skal det være øiensynlig!, at
Strækningen engang har været brugt til Agerland. Der er Grund til at tro,
at Vinjen er et gammelt Gaardnavn, som maa indeholde det bekjendte vin f.,
som findes dels usms , dels som sidste Led i mange meget gamle Gaardnavne
(se Indl. S. 85).
GAMLE BYGDENAVNE.
i üngli Hskr. (Unger) 808. i Ongli, Aunglev, Aungull (Nom.)
Landn. (1900) 81. 198. 253. i Ønglø DN. VI 392, 1400. Engle,
Engele Fierdinng 15(57. Enngell Fierdinng 1(561. Engel Fjerding
1723. Landnamsmanden Loden, som var fød her, bar Tilnavnet
9 n g u 11.
Egentlig Ønavn, nu Engeløen, men maa allerede i MA. have været brugt
i videre Betydning, da Fjetterstad, som ikke har ligget paa Engeløen, DN. VI
392 siges at ligge i Ønglø. Navnets opr. Form maa have været Q n g u 11,
hvilket ikke kan være andet end Ordet ongull m., Angel (opr. vel Hage).
Navnet har vel sin Grund i Øens Form. idet der fra dens 3 Hjørner stikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
