Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
TROMSØ AMT
109. Strømmen. Udt .straumen. — [i Sthrome 1567],
Strømmen 1610. 1614. Strømen 1661. Strømmen 1723.
* Straum r. _ Har Navn efter den Strøm, som danner Indløbet til
Strømbotn. Den ligger ligeoverfor GN. 108. — I den nye Matr. skr. Straumen.
109,3. Yasskaret. Udt. vasskare.
Ligger ved et lidet Vand i et dybt Fjeldskar.
110. Klaapen. Udt. Ida pen. — Klopuig 1610. 1614. Kloppen
1661. 1723 (da øde).
Er vel beslægtet med Klaape i V. Gausdal (K1 a p e r, Akk., 1439).
«Denne Stamme synes ellers i Stedsnavne kun at forekomme i Klæpa
(* K 1 æ p i n ?) i Løiten. Om Oprindelse og Betydning lader sig intet sige.j
Se Bd. IV, 1 S. 208.
111. Aarbostad. Udt. orrbosta. — Arbustad 1610.
Aarboe-stad 1614. Aabostad 1661. Aarbostad 1723.
Da der er en Bæk nær Gaarden, kunde den gamle Form være A r b ö
1-s t a Ö r, af år, Gen. af å f., Aa, og bölstaör (se Kvæfjord GN. 89). Til
denne Forklaring vilde ogsaa de ældre Skriftformer passe. Isaafald maatte
man imidlertid antage, at der i Udtaleformen er foregaaet en
Vokalassimila-tion, saaledes at å ved Paavirkning af 2den Stavelses Vokal er bleven til 6.
Jfr. Vaagosen i Valsofjorden, udt. Vogosen. Dette kan synes noget
betænkeligt i dette Tilfælde. Eu anden Mulighed er, at det kan være *Alrabol
s t a Ö r, hvis Iste Led kommer af o 1 r m., Older, Or (Indl. S. 87). Jfr.
Ore-berg i Sande (Bd. VI S. 27). Endelig kunde det maaske ogsaa være * O r r
a-bölstaör, af o r r i m., Aarbane, brugt som Mandstilnavn. For Udt. med
lukt o jfr. isaafald Olertid i Enehak (Orrar ad i RB.; Bd. II S. 224).
Jfr. ogsaa Bessebostad, Trondenes GN. 107, sms. med Mandsnavnet Bersi.
112. Jægtevik. Udt. jæ kkteviJga.
Betegner Stedet som Havn for Jægtefartøier. Jfr. Navnene Baatvik,
Knarvik, Skipvik osv. Ligger ved Mjøsundet mellem Andørja og Fastlandet.
113. Fornes. Udt. farrnés. — Furnes 1661. 1723.
Se GN. 75. Ligger ved det fremspringende østligste Nes af Andørja.
114. Kraakrø. Udt. krakrø. — [Kragiord 1567 ?]. Kragerød
1610. Krogerødt 1614. Kragheraa 1661. Krageraae 1723.
Formodes Ldsbi. 153 at være oldn. "KrakureiÖr, Kraakeredet, af
Fuglenavnet kråka og rei Sr n., Rede. Samme Navn er isaafald
Kraake-reidet i Selje og formodentlig ogsaa Kraakere i Tjømø (Bd. VI S. 253). Der
har ogsaa tidligere været en Gaard Krakoræidr i Stokke (anf. St. S. 205).
Analoge Gaardnavne er Reir i Moss og i Borre, Reiret i S. Fron og i
Faa-berg; jfr. ogsaa Fjeldnavrjet Ravnereiret i Øiestad. Gaardene maa have faaet
Navn af et særlig merkeligt Fuglerede, som fandtes nær Stedet, da Navnet
blev givet. Naar det imidlertid Ldsbl. 153 anføres, at -rø her ikke som alm.
kan være = ældre rud, fordi dette Navneled ikke forekommer saa langt Nord
i Landet, er dette ikke rigtigt. Ikke langt herfra har man nemlig Rød og
Kjeiprød, Lavangen GN. 6 og 23, som er ruö-Navne. Forsaavidt er der
ikke noget, iveien for at opfatte dette Navn som opr. *Kråkuruö, et. oftere
forekommende Gaardnavn, som findes i Hobøl, i Skedsmo og i Ringsaker og
tidligere i Vaaler Sml. og i Andebu. I dette Navn er Iste Led enten
Elve-navnet Kråka eller kråka, brugt som Persontilnavn.
115. Gregusvik. Udt. gré’ggüsvfya.
Af Mandsnavnet Gregus, en i Nordland efter Aasen (Navnebog S. 79)
brugelig Form af Gregorius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
