Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
TROMSØ AMT
10. Bubbaasen. Udt. rubbåsen.
Rubben forekommer som Fjeldnavn i Grong, i Bindalen, i Velfjorden, i
Tjøtta og i Bardo. Rubb er i disse Navne maaske en Sideform til Robb f.,
afrundet Jordryg (Ross). Det er udentvivl samme Ord, som danner lste Led
i dette Navn. I Betydning er det vel beslægtet med Rabbaasen, Sørreisen
GN. 22.
11. Brøstad. Udt. brø’ssta. — [Brodestaad, Brødestaa 1567],
Brodestad 1610. Brodstad 1614. Brødestad 1661. Broddestad 1723.
Brøstad findes ogsaa i Eidsvold og i Nannestad, paa begge Steder i 14de
Aarh. skr. Brautastaöir og i 16de Brøde-, O. R. betegner Navnet som
uforstaaeligt, men tænker sig dog Muligheden af, at det indeholder en
Elve-navnstamme Braut-, Se Bd. II S. 384. Her i Dyrø kunde man antage en
gammel Form * B r 6 8 u r s t a Ö i r, af Mandsnavnet B r ö 8 i r, som sees brugt
temmelig ofte i Norge i den senere MA. (se Lind Sp. 171), eller * B r o d d
a-sta8ir, af Mandsnavnet Brod di (se PnSt. S. 52). Det lappiske Navn er
Ruöddäk, som efter Qvigstad forudsætter o eller ö i Iste Stavelse i den
oldn. Form.
12. 13. Sæter nordre og søndre. Udt. sæ’tter. — af Sætrom
AB. 100 (3 Gaarde). Setter 1661. 1723.
Setrar f., Fit. af setr n., Opholdssted, Bosted (Indl. S. 74). I senere
Tid er Flertalsformen fortrængt af Entalsformen.
14. Hundstrand. Udt. hurinstrami. — Hundestrand 1610.
Hundstrand 1614. 1723.
Kan være sms. med et Mandsnavn Hundingr eller H u n d u 1 f r. Se
PnSt. S. 136, hvor dog dette Navn ikke er opført. ’.Jfr. Kvæfjord GN. 40.
14. 4. Steffanes. Udt. stad ff anes.
Sms. med Mandsnavnet Steffan.
15. Skjæret. Udt. sjoé’re.
Har Navn af et Skjær tæt udenfor Gaarden.
16. Sortevik. Udt. so’rtevik. — [Sortheuig 1567]. Sortteuig
1610. Snørtuig (!), Suorttuigen 1614. Sortuigh 1661. Sortvigen 1723.
lste Led er Elvenavnet S vor ta (S orta), af Stammen svart-,
betegnende «den mørke». Se NE. S. 260. Jfr. Ibbestad GN. 60.
17. Kastneshavn. Udt. Jcassneshamn.
Se flg. GN. — I den sidste Matr. skr. Kastneshamn.
18. Kastnes. Udt. Tcdssnes. — [Kastnes, Kastenis 1567J.
Kaisnes (!) 1610. Kasnees 1614. Kaßnes 1661. Kasnes 1723.
Der findes mange Stedsnavne, som er dannede af k a s t n. Af de
forskjellige Betydninger, hvori dette Ord kan forekomme i Navne (se Indl. S. 59),
maatte man vel her i Tilfælde snarest gaa ud fra Betydningen: Sted, hvor
man kaster (udsætter) forskjellige Slags Fiskeredskaber. Eller man kunde
forstaa det om en «sammenkastet Stenhob, Røs», en Betydning, hvori Ordet
dog ikke forekommer i det oldn. Literatursprog. Jeg anser det dog for meget
tvivlsomt, om Matrikelens Form indeholder en rigtig Opfatning af den
oprindelige. Jeg anser det for sandsynligst, at denne har været *Kasanes,
sms. med Gen- Flt. af kos f. Dette Ord bruges i Navne mest om Dynger af
Træ o. lign, som brændes under Jordrydning (se Bd. I S. 180), men har
sikkert ogsaa været brugt om i Hast sammenkastede Stenrøser; jfr. kasa, at
begrave under en Stendynge. Udt. giver ikke nogen Veiledning i dette Spørgs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
