Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. AAS
59
48, 3. Høiaas. Udt. høi ås.
1ste Led kan være enten liøy n., i hvilket Tilfælde Navnet vilde sigte
til, at Jordveien opr. havde været brugt til Slaatteland, eller hlö n., Dyrehi;
der findes nemlig sikkert Exempel paa, at H i ð á s s er gaaet over til Høiaas
(Bd. I S. 361 jfr. 387).
50. Eldor. Udt. ællör. — i Ældole RB. 133. 136. i Ældhole
RB. 134. Ildolle St. 4 b. Ellue 1578. Eldoer 1593. Eldor 1600.
Vi. Elldor 1616. Eldor 1723.
Eldhóll, Ildhaugen (jfr. Indl. S. 56). Navnet kan have sin Oprindelse
af, at man har brugt at tænde Midsommerblus paa Stedet; men det kan ogsaa
let skyldes en tilfældig Anledning. Det sidste 1 er ved Dissimilation blevet til r.
50.4. Sollien. Udt. sölia.
50.5. Ødegaarden. Udt. ø’gålen.
51—53. Brekken søndre, østre og nordre. Udt. bræ’kTca.—
i Brekku DN. I 204, 1339. i Brekko (lille, store, nørste) RB. 135.
i Brekkogardum DN. III 426, 1408. Brecke St. 5. Brecken 1593.
Breckenn 1600.Vt,Vt- Breken, Brechen, Brecke søndre, østre og
nordre 1723.
Brekka f., Bakken.
54. Moer. Udt. moér. — a Mom DN. I 208, 1339. a Moom
(søndre, nordre) RB. 136. Mor St. 4 b. Moffuer 1578. 1593. Moffuir
1600. Vi- Mouger 1723.
Móar, Flt. af mór m., Mo (Indl. S. 67). Samme Navn ogsaa i Kroer
Sogn (GN. 82).
55. Dyster. Udt. dysstdér. — a Dystum DN. IX 153, 1349.
Dyster 1578. 1593. 1600. Vi- 1723.
Dy star (eller Dy stir?), Flt. Samme Navn er Dyste i V. Toten, og
af samme Stamme udentvivl Dystland i Nes Kom., Dystarud, forsvunden
Gaard i Høland (RB. 221), Dysterud i S. Odalen, Dystvold i Yang Hdm.,
Dusternd i Flesberg og i Tinn samt Dystingen, Fjeld i Bruvik Sogn i
Nordhordland. Navnene kunne forklares af dust n. (nu i Folkesproget
Hunkjøns-ord), Støv. Gaardene i Nes og i Odalen ere kaldte efter Elven Dysta paa
Grændsen mellem begge Bygder; Elvenavnet kan vel sigte til det Skumstøv,
som staar af Elvens Fosser. Ogsaa ved flere af de andre Navne kan et
Elvenavn ligge til Grund; men der kan ogsaa tænkes andre Grunde til at danne
Gaardnavne af et Ord, som betyder Støv.
56. Østby. Udt. ø"ssby. — i Austby (østre Gaard) DN. I 236,
1345. (østre) RB. 135. 136. Wßbye St. 4 b. 1578. Vstby JN. 105.
Usbye 1600. Vi- 1723.
Austbýr, Østgaarden. Formodentlig opr. en Part af Aas.
57. Slørstad. Udt. slørsta. — i Slaufrastaudum DN. IV 217,
1342 (paat. i Slufræstodum). i Slufræstodum DN. IV 436, 1390. i
Slufrostadom RB. 134. Slufrastad (søndre, nordre; Akk.) RB. 243.
244. Slufrastadhæ DN. VIII 313, 1427. Slorrestadt St. 4 b.
Slure-stadt 1578. Sløerstad 1593. Slurrestadt JN. 105. Slørestad 1600.
Vi. 1616. 1723.
* Slufrustaðir eller Slufrarstaðir, af et Elvenavn Slufra eller
Slufr. Det Vandløb, som har havt dette Navn, kunde være Bækken, som
strax nordenfor gaar ned til Aarungen. Af dette Elvenavn forklares rimeligst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
