Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. AAS
63
424, c. 1412. i Hælghastadhom DN. VI 430, c. 1415. Hegelstadt (!)
1578. Helgestad 1593. 1600. Vi. Hellistad 1616. Helgestad 1723.
Helgasta ð ir, af Mandsnavnet Helge (Helgi). Muligt var ogsaa Hel
gu-staðir, af Kvindenavnet Helga.
77. Rod. Udt. rø. — Rud RB. 133. Rudt DN. XIII 668. 674,
1534. St. 5 b. Rødt 1578. Rudt 1593. 1600.x/i. Roed 1723.
Ruð n., Rydningen.
78. 79. Braate vestre og ostre. Udt. bra tå. — a Brota DN.
I 205, 1339. i Brota RB. 133. Brotte 1578. 1593. Brotto 1600.
Vi,Vi- Braatte (2 Gaarde, den ene kaldet vestre) 1723.
Broti m., Braaten, se Indl. S. 45.
78.2. Ommen. Udt. ommen.
Udtaleform af «Ovnen» (fremkommen ved Dissimilation; det første n
sløifet). Anledningen til Navnet ukjendt.
78.3. Skrabben. Udt. skræ’bben.
Skrabb m. betyder tør, stenig Plet i Ager eller Eng. Ogsaa i Formen
Skabb.
79,7. Torkop. Udt. tørkåpp.
«Imperativnavn», se Indl. S. 19. Forekommer ofte; kan tænkes at sigte
til Beliggenhed paa fugtigt, sidlændt Sted.
80. Sennebraate. Udt. scénnebråtå. —■ i Sanabrota DN. V
222, 1378. II 349, 1378. Sembrotte St. 9. Sennebrødt 1578.
Senn-brotte 1593. " Senebrotte 1600.Vi. Sennebrotte 1616. Seenebraate
1723.
Efter de to anførte Breve af 1378 skulde Gaardens Navn da være
Sana-broti, der synes at maatte læses Sána-. Dette kunde jo indeholde samme
Stamme som Gaardnavnet Sánar i Vestby (GN. 119). Der er dog stærk
Grund til at tvivle om, at Navnet i Brevene kan være skrevet rigtigt; den nuv.
Udtaleform kan nemlig vanskelig tænkes opstaaet af S ána-. Hvorledes Feilen
skal rettes, er ikke let at sige. Man kunde gjette paa Sæna-, af Sænir,
der knnde betyde: Folk fra Saaner; men mere end en løs Gjetning kan dette
ikke blive. — Gaarden er vistnok oprindelig en Part af Braate GN. 78. 79.
80,2. Brantløkken. Udt. brdntløkka.
Nyere Navn, jfr. Kraakstad GN. 108, 7.
81. Kaksrud. Udt. kakksru. — Kaksrud RB. 133. 135.
Kax-rudt 1578. Kagsrudt 1600. Vi. Kaxrud 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Nordby S. (GN. 116) og i Nannestad, paa
alle 3 Steder i RB. skr. med ks eller x (Gaarden i Nordby S. Kaxarud).
Uagtet Navnet findes saa tidlig brugt i denne Lydform, er jeg dog tilbøielig
til at tro, at den ikke er oprindelig, men at Kaxrud er en Ændring af
Kalfsrud, af Mandsnavnet Kalfr. Denne Ændring maatte være foregaaet
saaledes, at først 1 var bortfaldet i Udtalen, og derefter fs gaaet over til ks,
som i mange andre Tilfælde. Lignende Overgang i Roksrud for Rolfsruð,
Frogn GN. 24, jfr. ogsaa, hvad der Bd. I S. 40 er anført om Muligheden af
at forklare Navnet Kokstad af Kolfsstaðir. — Usikker bliver dog
Forklaringen i ethvert Tilfælde, og det bør kanske ikke lades ubemærket, at der i
Sverige og Danmark findes enkelte Spor til et Mandsnavn Kag (Lundgren
S. 145).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
