Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. AAS
67
101. Skisjordet. Udt. sjí’ssjóle. — Skiesgiorde (havde før
ligget under Nordby) 1616. Skiedsjorde 1723.Vi-
* Skeiðsgerði, eller mulig Skeiðisgerði, af skeið n., se Indl. S.
76, jfr. Kraakstad GN. 77. Da Gaarden længe var Skydsstation, er i den
senere Tid den feilagtige Form Skydsjordet opkommet.
101.1. Ris. Udt. ris. — Riiß 1578. 1593. Riiss
1600.Vi-Riiß 1616. Riis 1723.
* Kis (Hris) n., Kratskov (Indl. S. 70). Hyppigt Gaardnavn baade i
Entals- og især i Flertalsform (Riser, Rise).
102. Solberg. Udt. solbær. — i Solbergum RB. 117.
Soll-berrig St. 5. Solbergh 1578. 1593. Solberig 1600.Vi- Soelberg 1723.
Sólbergar f. Flt., se Kraakstad GN. 25.
102,4. Braadauen. Udt. brädauen.
Navnet, hvis Betydning er let forstaaelig, skyldes vel en tilfældig
Anledning (et paa Stedet indtruffet pludseligt Dødsfald?).
102,6. Smedbølstuen. Udt. smebølstüa.
103. Nygaard. Udt. ny gåt. — Nygaardt 1578. 1593. 1600.
Vi. Nyegaard 1723.
104—106. Nordby vestre, østre og nordre. Udt. nolby. —
Nordbye 1578. Nordby 1600.Vi,Vi,Vi- Nordbye vestre, østre og
søndre (!) 1723. Jfr. Oplysningerne om Sognets Navn ovfr.
Norðbýr, Nordgaarden.
105.2. Gaarmansbraaten. Udt. gø’rrmannsbråtån.
Navnet skriver sig antagelig fra et Familienavn.
107. Nøst vet. Udt. nø’sstvett. — Nauzþuæit RB. 117.
Nos-twedt St. 6. Nøstuedt 1578. 1593. 1600.Vi- 1616. Nøstved 1723.
Nautsþveit. 1ste Led kan være naut n., Kvæg, der da her snarest
maatte tænkes om Tilnavn (kan paavises brugt saaledes paa Island, K. Rygh
S. 47). Om f veit se Indl. S. 83.
108. To. Udt. tó. — i Too RB. 116. Tho St. 5 b. Tu 1578.
Thoe 1593. 1600.7t- 1616. Toug 1723.
Tó f, Grønningen, se Indl. S. 81.
109. 110. Faale søndre og nordre. Udt. fälå. — i Fola
DN. XIII 14, 1341. DN. II 222, 1344. III 242, 1358. a Fola RB.
136. 137. Folio, Faalle, Folie DN. V 796. 798, 1533. 1534. Folloff
1578. Folie 1593. Fallo 1600. Vi, Vi- Faalo 1616. Foelloug 1700.
Folie søndre og nordre 1723.
F o li m. Ordet kjendes fra det gamle Sprog kun i dets endnu brugte
Betydning: Føl, Unghest. Skulde denne Betydning ligge til Grund her,
maatte Gaardeu tænkes benævnt efter en Høide, som havde baaret Navnet.
Bd. IS 185 er paavist, at Fylingr, et Ord, der synes at maatte være
dannet af samme Stamme, bar været brugt som Navn paa Bugter og Indsøer.
Med Tanken derpaa kunde man nok formode, at Fol i var det gamle Navn
paa den lille Sø, i hvis Nærhed Gaarden ligger, nu kaldet «Pollen». — Ordet
findes ikke ellers usms. som Stedsnavn. Den nuv. Udtaleform beror paa
«Ligedannelse» (Indl. S. 22 f.).
109.3. Pollen. Udt. pøllen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
