Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. FROGN
77
29. Bakker. Udt. bdkMr. — Bakker DN. X 186, c. 1470.
Backer 1578. 1593. Backir 1600. Vi. Backer 1723.
* Bakkar, Flt. af bakki m., Bakke.
30. Rød. Udt. rø. ■—- Rudz (Gen.) Munchs Samlede
Afhandlinger I 222, c. 1190 (trykt efter Afskrift fra c. 1310). Rud DN. III
219, 1348. (lille) RB. 134. 137. Ruth DN. X 186, c. 1470. Rud
1578. Rudt 1600. Vi. Røed 1723.
Ruð n., Rydningen.
30, 1. Bi lidt. Udt. W lett.
«Imperativnavn», se Indl. S. 19.
31. 32. Huseby vestre og østre. Udt. hüseby. — a Husabæ
Munchs Samlede Afhandlinger I 222, c. 1190 (trykt efter Afskrift fra
c. 1310). a Husæbcey DN. III 183, 1341. a Husaby DN. III 219,
1348. a Husabø RB.’ 137. Husæby DN. X 185, c. 1470. Hwsseby
NRJ. I 23. Husebye 1578. Hasbye 1600.Vi,Vi- Huusebye vestre
og østre 1723.
Húsabýr, se Indl. under hús S. 57.
33. Bjerke. Udt. bjcérke (ogsaa hørt bjørke). — Biarku (Gen.
og Dat.) Munchs Samlede Afhandlinger I 222, c. 1190 (trykt efter
Afskrift fra c. 1310) Biarka (Nom.) DN. II 19, 1279. Biærku (Akk.)
DN. IV 94, 1312 (trykt efter Afskrift fra 1318). a Biorku DN. II 164,
1332. a Biorku DN. III 362, 1389. a Biorko DN. IV 523, 1400.
a Bierko DN. V 466, 1436. Berke DN. X 185, c. 1470. Bircke
1578. Biørcke JN. 474. Biercke 1600.Vi. Bierke 1723.
Bjarka f., her, som vel i det mindste oftest ogsaa ellers, opr. Elvenavn
(jfr. Indl. S. 44). «Bjørke» er vist den ægte Bygdeudtale, eller har ialfald
været det.
33,5. Steinliuk. Udt. steinhuk.
Antagelig af Huk m. i deu af Ross nævnte Betydning: skarp Krumning.
De fleste af de med dette Ord dannede Navne synes unge; gammelt er dog
Huke i Leikanger, der nævnes 133S (DN. XI "29).
34. Skjellerud. Udt. sjælleru. —• Skialdarrud, Skialdarud
Munchs Samlede Afhandlinger Í 222, c. 1190 (trykt efter Afskrift fra
c. 1310). Skiellerud Reg. 111, 1361—62. Skeldæruth DN. X 186,
c. 1470. Schillerudt 1557. Skiellerudt 1578. 1593. 1600. Vi.
Skiellerud 1723.
Iste Led i dette Navn er sikkert Fjordnavnet Skjáldr, der findes
omtalt tilfeldigvis i Haakon Haakonsens Saga Kap. 109 (jfr. min Afhandling om
norske Fjordnavne i Festskriftet til Prof. Unger 1897, S. 36). Det nævnes der i
saadan Sammenhæng, at der ikke kan være Tvivl om, at det er det gamle
Navn paa Bundefjorden; Gaarden ligger ikke langt fra dennes inderste Vik.
Opr. Form vel S k j á 1 dra r r u Ö.
35. Okeren. Udt. ø’ken (!) — af Ekrini DN. X 186, c. 1470.
Øckrenn 1578. Eckerenn 1593. Øckren 1600. Vi- Øckrenn 1616.
* Øy kr in, sms. af Trænavnet eik og vin. Forekommer ogsaa i Aker,
i Bærum og paa to Steder i Nannestad.
36. Horgen. Udt. hø’rjen. — a Horgine RB. 138. af Horginæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
