Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. FROGN
79
Sikkerhed kan det kun paavises i faa Stedsnavne: Krokspjeldet, der i 17de
Aarh. forekommer som Navn paa en af Slaattøerne i den nordre Del af Øieren,
og Spjeldnes, Navn paa en Gaard i Lindaas. Den sidste ligger paa et Nes ved
«Spjeldneshavet», en temmelig rummelig, stærkt indelukket Vik. Man kan
med Rimelighed gjette, at Øen i det ene af disse Tilfælde og Viken i det
andet have faaet Navnet Spjaldit efter Lighed i Form med et spj a ld. Her
i Frogn kunde man tænke sig det som Særnavn paa den inderste Vik af
Buudefjorden. Beslægtede Navne mulig Spilde (Spildar) i Graven og i
Sund — lste Led kunde efter Formen være det gamle Ord fl au tir, f. Flt.,
pisket Melk (uddød i Norge, men endnu brugt paa Island); i hvilken Mening
dette skulde være indgaaet i Stedsnavnet, bliver dog vanskeligt at sige.
Forklaringen bliver altsaa nok saa usikker.
42. Mien. Udt. mV en. — Mikandæ (!) DN. X 186, c. 1470.
Migenn Reg. 145, 1428. Mienn 1578. Migen 1593. Mien JN. 268.
Mygenn 1600.Vi- 1616. Mien 1723.
* Migandi (af miga, pisse), et i Fortiden ikke ualmindeligt Navn paa
Bække med bråt Fald og paa Fosser; Navnet maa tilhore den lille Bæk, der
lidt nordenfor kommer ned i Fjorden. Jfr. Miane i Skjeberg (Bd. I S. 242),
Migandegrovi, Elv i Leikanger (siges kaldet efter en Fos Migande), Miende,
Fos i Hjørundfjord, Migandbækken paa Grændsen af Grong og Harran i
Namdalen (Myande DN. X 274) og Migand, Bæk, der falder i Salsvandet i
Fosnes. Migandi kjendes ogsaa fra Island, som Navn sandsynlig paa en Bæk
(Landn. 208). Af samme Betydning er Bækkenavnet Migaren (findes i Hevne,
jfr. Migartjern i Norderhov og i Egersund) og Gaardnavnet Migen GN. 146 i
Skogn, efter Udtalen svagt bøiet Hunkjønsord; ligger nær en fossende Bæk.
43. Knardal. Udt. Iena deel. — Knarredall 1557. Knardall
1578. 1593. J6OO.V1. 1616. Knardal 1723.
Iste Led i dette oftere forekommende Navn synes at maatte være knorr
m. (Gen. knar r ar), en Art af Skibe, som det synes af bredere Bygning end
Langskibene. Flere af de forskjellige med dette Ord sms. Navne, som
Knar-lag, Knarvaag, Knarvik (nu tildels lydende Nar-), maa skrive sig fra, at der
paa Stedet har været brugbar Havn for saadanne Skibe. I andre Tilfælde,
saaledes ogsaa i dette, er der større Rimelighed for at tænke paa en
Situation paa Land, som man efter Sammenligning har kaldet efter en Knarr (jfr
Knarfjeldet i Flaabygd i Telemarken). Jfr. Bd. 1 S. 199.
44. Fuglesang. Udt. faulesång. — Fulesang 1578. Fulßeng
1593. Fulsang I6OO.V1. Fuellsang 1616. Fuhlesang 1723.
I bestemt Form.findes dette Navn oftere brugt om Smaaparter i den
sydøstlige Del af Landet. Denne Gaard er vistnok temmelig gammel; uagtet
Betydningen er usædvanlig blandt gamle Navne, er der dog vel ikke
tilstrækkelig Grund til, som skeet i Bd. I S. 22, at tvivle om, at Navnet har sin
oprindelige Form.
45. Boler. Udt. lølcér. — Bøllir I6OO.V4. Bøhler 1723.
* Bælir f, Flt. af bæl i n., Bosted, se Indl. S. 11 — 12 og 46.
45,7. Berger. Udt. bærjtér.
* Bergar f., Flt. af berg n., se Indl. S. 11—12, — hvis Navnet er
gammelt her og ikke hidkommet ved Opkaldelse.
46—48. Dal sondre, mellem og nordre. Udt. dæl (No. 46
kaldet sø’nstedæl). — Riuiardale (Dat.; efter en tilføiet Bemærkning
svarende til det nuv. Sønstedal) Munchs Samlede Afhandlinger I 222,
c. 1190 (trykt efter Afskrift fra c. 1310). i Dale (nørste).DN. V 213,
1376. i Dale (sønste) RB. 133 s. i Arnaldzdale, i Mædaldale RB.
135. af Dalæ, Nørrædaal DN. X 186, c. 1470. Sønstedall 1578.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
