Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
AKERSHUS
72. Tverkjegla. Udt. tvSrhæggla.
Her kan maaske henvises til det i svenske og danske Bygdemaal
forekommende kegla, sætte i Ståk.
73. Ermesøløkken.
Se GN. 25, hvorunder Eiendommen engang maa have hørt,
74. Saltboden. Udt. s æ’W/ka.
Saltbúð f., Saltboden. Ligger nede ved Fjorden; Navnet sigter tilden
i gamle Dage meget drevne Saltkogning af Søvand (Indl. S. 73). Det findes
paa mange Steder; «Saltboderne» kunne tænkes at have været brugte til
Beskyttelse over Saltkjedelen, til Oplagsrum for det færdige Salt eller til
Herberge for Saltkogerne, der vel tildels kom inde fra Landet.
75. Kaliolinen. Udt. Jcahølmen.
Navnet findes paa mindst 3 forskjellige Steder til; ukjendt Betydning.
76. Haaøen. Udt. ha’ja.
* Hå øy, den høie 0. Samme Udtale ogsaa paa flere andre Steder, hvor
dette Navn forekommer (jfr. Bd. I S. 136). Den nordre Del af Haaøen, der
opr. har været en 0 for sig, havde endnu ved Midten af forrige Aarh. Navnet
Rist (Indberetning af Sorenskriver Behman 1743 i Kallske Saml. 206 fol. i
det store kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn). Rist (Hrist) er gammelt Ønavn
(Snorra-Edda II 492), endnu brugt om en 0 paa Søndmør. Denne Del af
Øen hænger kun ved et smalt og lavt Eid sammen med den sydlige; Navnet
Dragsundet paa den til Eidet indgaaende Vik vidner endnu om, at her har
været Gjennemfart.
77. Aspond. Udt. asspónn.
* Aspund f., dannet af Trænavnet qspf., Asp, med Afledningsendelsen
und, der oftere findes anvendt i Ønavne. I senere Tid skr. Aspøen, der
rigtigt gjengiver Navnets Betydning, men forfalsker dets Form. Er en 0
nordenfor Haaøen.
78. Langaaren. Udt. langåra. — Langaarin RB. 595 (16de
Aarh.).
Er Udtalen rigtigt opgivet (ikke Feil for -åren), maa den gamle Form
være Lan g ål f., med Betydning: den lange Stribe (Indl. S. 41). Er en lang
og smal 0. Det sidste 1 er forandret til r ved Dissimilation (Indl. S. 21).
I samme Mening findes Langaaren (Langáll m.) som Navn paa en 0 i Asker
og paa et langt og smalt Sund østenfor Kragerø.
79. Bærliolmen. Udt. bærhølmen. — Berholmen 1700.
Berg-holmen 1723.74.
Vel af ber n., Bær.
FORSVUNDNE NAVNE.
Haugsvik Fornm. s. IX 271. 303. 306. 348. 349 (Haakon
Haakon-sens Saga Kap. 32. 68. 70. 109). RB. 243.
Er det nuv. Husvik nordenfor Drøbak By, indlemmet i denne.
Sauruik RB. 134. Saurviik RB. 243.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
