Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-154
AKERSHUS
23.2. Muserudlokken. Udt. mnseridølcka.
Jfr. GN. 112 Bærum; maaske kaldet efter en Mand derfra.
24.3. Vægten. Udt. vækJcta.
Synes at være det vel kjendte Ord Vægt (Veieredskab); men det
skjønnes ikke, i hvilken Mening dette Ord kan være blevet brugt som Gaardnavn.
Som saadant findes det ogsaa i Børsen; sikkert ikke af meget gammel
Oprindelse.
25. Haga. Udt. haga. — i Hagha RB. 111. Hage 1723.Vi.
Hagi m., Havnegangen; Dativ- eller Ligedannelsesform.
26. Hofstad. Udt. hö’Msta. — Hofstad (Akk.) RB. 258.
Hoffstad JN. 80. 1617. Hofstad 1723.Vi.
Hvis Navnets lste Led er hof n. (Indl. S. 55 f.), som man skulde tro
efter Formen i RB., maa det forklares paa den i Indl. S. 76 under staðr
antydede Maade: Navnets oprindelige Form maa da være Hofstaðr,
Tempel-sted, ikke Hofstaðir. Navne, som nu skrives Hofstad, findes paa adskillige
Steder i Landet (i Bygland, i Fitje, i Bjørnør, paa Hitteren, i Melhus, paa 2
Steder i Stjørdalen, i Værdalen og i Sparbuen), nordenfjelds overalt udt. med
aaben Vokal, medens Navnene i Bygland og i Fitje, ligesom dette i Asker,
have lukt o; i Fitje er f, ligesom her, gaaet over til k. Navnet er sikkert
ikke overalt af samme Oprindelse. I Bjørnør skrives i 16de Aarh.
Hopestad, Hoppestad, Hopstad, paa Hitteren Hobbestad, Hobestad, i
Værdalen Hopestad, i Sparbuen i 1463 (DN. II 636) Hobba-,
Hobbo-stadir; kun den ene af Gaardene i Stjørdalen findes i MA. skrevet
Hof-stadir (AB. 36). Der synes mig at være nogen Grund til at spørge, om
H o f- i dette Navn overhovedet nogensteds er oprindeligt, og ikke en Ændring
af et anderledes lydende Forled.
27. Holmen. Udt. halmen. — Jøssi med Holmen og
Rafns-borg 1723.Vi-
Det i 1723 som Navn for Hovedbruget anførte Jøssi maa være Navnet
paa den ældste Gaard her, det oprindelige Hovedbrug; se om dette
iFor-svundne Navne». Holmen er et yngre Navn, som nu helt har fortrængt det
gamle.
28. Ravnsborg. Udt. ra’mmsbårr, ra’nnsbårr (ogsaa hørt
-bcerr). — Se GN. 27.
Temmelig nyt Navn; har tidligere hørt under foregaaende No.
29. Bruset. Udt. briiset. — Brasetter 1617. Bruset 1723-Vi-
* Brúsetr eller Brúarsetr; her er Bro over en Bæk.
29,3. Ladebraaten. Udt. labratan.
30. Hvalstad. Udt. valsta. — af Hualstadum RB. 271.
Hual-stadt 1578. Huallstad 1617. Hvalstad 1723.Vi-
* Hvalsstaðir. Navnet findes desuden i Ringsaker, i Kinn og i
Overhallen, paa disse Steder udt. og skr. Kvalstad; jfr. ogsaa Kvalseng i Opdal.
Af hváll (Indl. S. 66 under höll) kunne disse Navne vanskelig udledes,
baade paa Grund af Sammensætningen med staðir og af lydlige Hensyn,
hvalr (Hval) synes at forekomme som Tilnavn (K. Rygh S. 30); men saa
mange Stedsnavne i forskjellige Dele af Landet kunne neppe rimelig forklares
af et Tilnavn. Man maa derfor spørge, om ikke Ordet, i Lighed med flere
andre Dyrenavne, engang har været brugt som Mandsnavn, skjønt intet Spor
dertil ellers vides at være fundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
