Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. URSKOG
167
Paa Kartet findes det med Gaardnavnet sms. Navn Ovlimyren. Sidste
Led er derfor vist, som ogsaa den ældste Skriftform antyder, li5, Li, og i
Udtalen med -nn maa Skriftsprogets Artikel være med. Mulig er lste Led
et Elvenavn; jfr. Aavedal i Gran (alm. skr. Augedal, i St. og 1578 Aggedal,
1595 Agedal) samt Aavedal i Bakke og i Lund. Til Støtte lierfor kan anføres,
at vort Navn skrives med A- i de to ældste Kilder. Intet af de vedkommende
Navne kjendes fra saa gammel Tid, at man kan gjøre sig nogen sikker
Mening om Elvenavnets opr. Form.
2. 3. Mangen søndre og- nordre. Udt. mangen. — i Manga
RB. 452. Manghæ Fiske DN. IV 787, 1516. Manngin St. 106 b.
Magne 1578. Mangen 1594.74,Vi- 1617. 1666. Mangen søndre og
nordre 1723 (2 «Fintorp»),
Mangi m. Gaardnavnet er opr. Navnet paa den Sø, ved hvilken
Gaardene ligge, endnu kaldet Maugen. Mangen er ogsaa Navn paa en Række
Søer vestlig i Solør; jfr. Netmangen, Sø paa Grændsen af Nes og Odalen, og
Bosmangen, Vik af Rørholtfj orden i Drangedal. Mangen og M&ngen findes
som Sønavne i Sverige (Vermland, Nerike). Videre hører vel hid Mangaaen
i S. Odalen (opr. vel Manga, jfr. Mangubæk RB. 470), Mangbækken i
Virumdalen paa Nordmør og Mengaaen i Brandval. Vi have her vel at gjøre
med et gammelt Elvenavn. Dette vil neppe kunne udledes af Stammen
magn-, der betegner Styrke; derimod taler, at allerede RB. skriver Mangi
og Mangubæk.
4. Hoggrum. Udt. hø’ggromm. — a Haugagreni DN. VIII
278. 280, 1404. 1406. Hoffwrim NRJ. I 3. Hogrim DN. IV 837,
1556. 1578, 1594, Vi. Hoffgrim 1617. Hougrimb 1666. Hougrim
1723.
Der er ikke fuld Sikkerhed for, at det i DN. VIII nævnte Haugagren
er denne Gaard; men det kan ialfald ikke henføres til nogen auden, og det
giver en rimelig Forklaring paa et Navn, som ellers vilde være vanskeligt at
forstaa. Haugagren maa være sms. af Flt. af haugr og gren n., Hule, Hi
for Dyr (omtalt ovfr. ved GN. 23 Kraakstad). Efter denne Oprindelse bliver
den haarde Udtale af g i Navnet forklarlig, og det er nok saa naturligt, at
det senere, efter at Bevidstheden om Betydningen havde tabt sig, kunde blive
opfattet som sms. med heim r og faa Endelsen -ómm. Mindre sandsynligt
er det vel i 2det Led at søge gre ni n., Sted bevoxet med Gran. Et ganske
lignende Navn har man i GN. 67 nedenfor.
5—7. Haneborg sondre, mellem og nordre. Udt. hä’nabør.
— Hunaborg DN. III 110, 1318. IV 456, 1392. Hunaborgh RB.
270. 286. (sønste) DN. V 665, 1484. Hanaborg (østeste) RB. 287 s.
Haneborge DN. IV 837, 1556. Hanneborig St. 107. Hanneborgh
1578. Haneborigh 1594.Vi,Vi,Vi- Haneborg OC. 24. Hanneborig
1617. Hanneborg 1666. (3 Gaarde) 1723.
Hunaborg. Navnet findes kun paa et Sted til, paa Lørenskogen i
Skedsmo (GN. 107). Det maa til lste Led have et gammelt Mandsnavn
Hun i, der i Norge nu kun kjendes i et enkelt Exempel (Hunasun, Lardal
1397, DN. V 273), men sees at have været adskillig brugt i Sverige og
Danmark (Lundgren S. 113. O. Nielsen S. 48). Det haves ogsaa i flere norske
Gaardnavne: Hunemo i Gjevedal, Húnanes i Euebak (GN. 33) og i Bolsø,
Húnaruð i Andebu og paa Tjømø, Húnastaðir i Bodø. Mandsnavnet
brugtes i Norge temmelig ofte, i den stærkt bøiede Form H ú n n. — H ú n
a-borg er blevet til Hanaborg, ligesom f. Ex. Túneimr til Tanum (jfr.
Vestby GN. 21) og B rún eim r til Branem (Melhus). Til Valget af borg
som 2det Led i to af de her omhandlede Navne tør Erindringen om det i
Sagnverdenen bekjendte Krigerfolk Húnar have bidraget; den virkelige
Betydning af borg bliver forøvrigt her, som ofte ellers, usikker (jfr. Indl. S. 44).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
