Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. HØLA.ND
191
Jordebogen maa det første, sjeldnere Ord være forvexlet med det sidste mere
bekjendte.
54. Boler. Udt. bøler. — Bæle DN. II 290, 1360. Boller
1617. 1666. Bøhler 1723.
Bælir f., Flt. af bæli n., Bosted (Indl. S. 46). Det lader til, at Navnet
først i senere Tid har faaet Flertalsform (jfr. Kraakstad GN. 108, Aker GN.
164, Sørum GN. 18 og Nittedalen GN. 1 samt Bd. I S. 54).
55—57. Rakkestad sondre, mellem og nordre. Udt. rdicJcsta.
— af Rakkastadom RB. 276. Rakæstadh (sønste) DN. X 180, 1466.
Rackestadt 1578. 1594.ViiVi.Vi- 1617. Rachestad (3 Gaarde;
Underbrug til No. 56 Grøthoug, til No. 57 Gloßli) 1666. 1723.
Rakkastaðir. Navnet findes ofte i den søndre Del af Østlandet,
foruden her ogsaa i Rakkestad, i Rødenes, i Enebak, i Nes Rom., i Norderhov,
paa Eker og i Bamle. Til Forklaring frembyder sig naturlig et Par Ord, der
kunne være brugte som Tilnavne, rakki af Adj. rakkr, den raske, kjække
(findes virkelig oftere som Tilnavn, K. Rygh S. 50), og rakki, Hund. Man
har dog vanskeligt for at tro, at et saa ofte forekommende Stedsnavn overalt
kan have sit Udspring af et Tilnavn, og der bliver derfor Spørgsmaal, om
ikke Rakki engang har været brugt som Mandsnavn. — Af de 1666 anførte
Underbrug maa Grøthoug være Grjóthaugr, Stenhaugen; om Gloßli se
Frogn GN. 21.
55,6. Elverum. Udt. ælvrómm.
Nyt Navn, givet efter Beliggenheden ved Elven, men formodentlig ikke
uden Tanke paa det bekjendte Bygdenavn Elverum i Østerdalen.
55, 12. Nyborg. Udt. ny’bør r.
55, 13. 3Ielleby. Udt. mce’lleby.
Utvivlsomt Opkaldelsesnavn.
57.3. Brostad. Udt. bró’sta.
Nydannet Navn.
57.4. Løvlund. Udt. lø’vlunn.
Ligesaa.
58. Holtet. Udt. hø’Ite. — Holdtet 1666. Holte 1723.
59. Botner. Udt. bättner. — a Botnom DN. V 262, 1394.
RB. 449. i Botnum DN. IX 267, 1443. Bottner DN. II 779, 1518.
1578. 1594.Vi. 1617. Botner 1666. Botner med Miølnebach 1723.
Botn ar, Flt. af botn m. (Indl. S. 45). Navnet efter Beliggenheden;
Gaarden kan siges at ligge ved Enden af Bjørkelangen, naar man regner
Botnersjøen som Del af denne. Det 1723 nævnte Underbrug Mjølnebak findes
endnu, med samme Navn.
60. Brangerud. Udt. brdngrü. — Brangarud RB. 448.
Brannge-rud 1617. Brangerud med Westerud 1666.
Brangaruð efter RB. Intet lignende Navn fundet. Kunde tænkes at
hænge sammen med Folkesprogets brengja, vrænge, vride, bryde paa noget.
Eller kunde man tænke sig Br angi som Kjæleform af Br an dr eller et
dermed sms. Mandsnavn?
60,3. Jordet. Udt. jö’le.
Jorde er den nuv. søndenfjeldske Form af gerði i Betydning af
ind-gjerdet Stykke, se Indl. S. 51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
