Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. ENE BAK
219
Forklaringen uvis, som ved de fleste af de med Raa- sms. Navne, jfr.
Indl. S. 69 under rå. Til de der anførte Ord, hvoraf de kunne komme, kan
videre lægges rå f., Stang. — Her kan der forøvrigt være Rimelighed for at
forklare Navnet af Raa, Grændselinie, da Stedet ligger ganske nær Grændsen
mod Nabobygden Spydeberg.
73. 4. Einerstad. Udt. ei" ner sta.
Sandsynlig af nyere Oprindelse; var det gammelt, vilde det sikkert nu
være afkortet til Einstad eller Enstad.
74. Jaer nordre. Udt. jaer. — Jadar 1520. Jader 1578.
1594. Vs. 1617. Jahr 1666.
* Jaðarr m., Kant, Rand (Indl. S. 59). «Nordre» tilføiet af Hensyn til
GN. 83.
75. 76. Tysdal nordre og sondre. Udt. tfssdæl: — i
Þyrssa-dalum (søndre) DN. II 317, 1369. i Þyssædalom (søndre, nordre) DN.
IV 485, 1396. i Þyssardale (søndre) DN. II 449, 1407. i Tyssadale
(sondre) DN. II 459", 1410. i Tyssodale DN. II 526, 1429. Tvsßedall
1520. Tøssedall 1557. Tøyßdalll578. Thøsdal 1594.7i,72. ’
Thyße-dall OC. 85. Tøßdall 1617. (2 Gaarde) 1666. Tøsdal med Hoffveng
1723.
1ste Led er udentvivl et Elvenavn ]? y s s a, der findes paa mange Steder
især i Bergens Stift. Det kan forklares enten af pys s m., Opløb, Tummel,
eller af Jur s, Juss m., Tuss, Trold («Troldelven»). Det sidste er vel det
sandsynlige; dannet af Jyss maatte Elvenavnet være blevet Pysja. Her kan
der efter flere af de ældre Skriftformer være Grund til at formode en stærkt
bøiet Form af Elvenavnet, Þyss. Elven maa være den, der falder ud i Øieren
nær Sand.
76,2. Tonerud. Udt. tb"nerú.
Er Navnet gammelt, som vel er muligt, kan det være Þornýjarruð, af
Kvindenavnet Þorný, der jo tildels nutildags udtales Tone.
77. Kjærsrud. Udt. Iç&’rsrü. — Kiersrudt 1520. Kierßrudt
1578. 1594.7i. 1617. Kierßrud 1666. Kiersrud 1723.
* Kjarrsruð?, af kjarr n., Krat, se Indl. S. 6J. Jfr. forøvrigt Aas
GN. 39,5.
78—80. Brevik søndre, nordre og vestre. Udt. bre vik. —
i Bræduuiik RB. 134. i Bræidavik RB. 403. Brewiig, Bredeuick 1520.
BredwighSt.110. Breuigk 1578. Breuig 1594.7i,7i,7i. 1617.1666.
Brevig søndre, nordre og vestre 1723.
Breiðavik, Bredviken. Gaardene ligge ved Søen Lyseren.
79, 2. Padderud. Udt. pœ’dderú.
Se Asker GN. 93.
80, 2. Stakker ud. Udt. stakkrü.
Vel af s takk r m. i Betydning af Høstak.
81, Rustad søndre. Udt. russta. — Rudstadt 1578. 1594.
74. Rustad 1617. Rudstad 1666.
* Ruðstaör, Rydningspladsen, se Indl. S. 72. «Søndre» tilføiet af
Hensyn til GN. 92 og 112.
81, 3. Lyserbraateu. Udt. hj serbråt&n.
Har sit Navn af, at det ligger ved Søen Lyseren (Lýsir).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
