Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. FET
24-3
Efter RB. skulde den gamle Form have været Skjalfa f., og flere af de
yngre Skriftformer synes ogsaa at antyde, at Navnet opr. har været Entalsord.
Skjelve findes ellers som Gaardnavn i Stange og Nes paa Hedemarken (skr.
i Skæalfuo 1414, DN. III 450. i Skialfuo 1415, DN. V 3-56), Skjelver i
Grue, Skjelven paa Inderøen (i Skialfu 1336, DN. V 96). Stammen Skj
alf-træffes desuden i adskillige andre norske Stedsnavne, hvoraf kan mærkes
Skj alfaland, nu Skjæveland, paa et Par Steder i Stavanger Amt. Paa flere
af de nævnte Steder, saaledes her i Fet, er det rimeligt, at Navnet fra først
af er Elvenavn; Skjalfa, den skjelvende, er jo ogsaa nok saa passende
som saadant. Paa nogle Steder ialfald maa dog Forklaringen blive en anden,
f. Ex. naar Skjelva findes som Navn paa et Par Skjær i Nordland (Tjøtta,
Flakstad).
11. Tien. Udt. ti en. — i Tindrini RB. 221. i Tinderne RB.
307. i Thin RB. 407. Tindaren 1520. Thindrenn 1557. Tindenn
1578. Thinden 1594.Vi,Vi- Tindenn 1617. Thienden 1666. Tienden
(2 Gaarde) 1723.
* Tinderni, dannet med Afledningsendelsen erni, der forekommer
ogsaa i andre Gaardnavne, som Heiöerni (Bd. I S. 275), Landerni (Bd. I
S. 113), Staferni, Blinderni (jfr. Aker GN. 44), Ull erni (Odalen). 1ste
Led kan være tindr m., hvorved man kan tænke enten paa Betydningen:
Pig, Stift, eller paa: Fjeldtind. Den nuv. Form er fremkommen ved
Dissi-milation; efter at den oprindelige ved let forklarlige Ændringer i Udtalen
var bleven til «Tinnenn», er n-Lyden paa det første Sted bortfalden af Hensyn
til det følgende nn. Af RB. 407 synes at maatte sluttes, at denne
Udtale-forandring var indtraadt allerede ved 1400, hvilket isaafald vilde være ret
mærkeligt.
12. Balnes. Udt. balnes. — Bernes 1578. Baarnnes 1594.Vs.
Balldnes 1617. Balnes 1666.
Kan rimelig formodes at være Barðnes, af barö n., Kant, Rand (Indl.
S. 43).
13. 14. Hovin nordre og- søndre. Udt. ha vi. — i Hofuini
RB. 307. Hoffuindt 1578. Hoffuen 1594.Vi,Vi- Hoffuinn 1617.
Hoffuin (2 Gaarde) 1666.
* H o f v i n, sms. af h o f, Tempel, og v i n, se Indl. S. 56.
15. 16. Nerdrum nordre og’ søndre. Udt. nœ’lrómm. — i
Niærdarini (vestre, østre) DN. IV 338, 1363. i Nærdrine DN. VIII
270, 1396. Nardrem DN. IV 822, 1542. Nordrim DN. IV 837, 1556.
Nordrum 1578. Nerdrum 1594.Vi,Vi- 1617. Nerdrumb 1666. Nerdrum
nordre og søndre 1723.
Njaröarin eller Nerörin, af Gudenavnet Njord (Njorðr) og vin.
Intet af de gamle Gudenavne forekommer i saa mange forskjellige Forbindelser
i Stedsnavne; det findes sms. med vin (kun i dette ene Tilfælde), med heimr,
med land, med vik, med øy, med hóll (Nardo ved Trondhjem) og endelig
med log (Flt.) i Njaröarlog, det gamle Navn paa Tysnesøen i
Søndliord-land. — Som man ser, har Navnet her i Tidens Løb antaget saadan Form,
som om det var sammensat med heimr, jfr. Hølaud GN. 41.
17. Stø vin. Udt. stø" vi. — Stoffuin 1557. Staffuind 1578.
Støffuin 1594. Vs. Støffuenn 1617. S tøff u in 1666. Støfvind 1723.
Udentvivl samme Navn som Stovi, GN. 62 i Bærum, altsaa opr.
Stofvin, sms. af stafr m. (se Indl. S. 78) og vin. Navnet haves ogsaa med
uomlydt Vokal i 1ste Stavelse, i Stave i Aal (Stafwin, Stafvin, Stafin
DN. II 86. 88. 90).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
