Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’308
AKERSHUS
14. 15. Olstad nedre og ovre. Udt. o’lsta. — a Olstadum
DN. V 154, 1347. RB. 260. 438. i Oolstadhom RB. 427. Olstadh
NRJ. I 13. Ollestadt 1578. Oelstadt 1594.Vi,Vi- Aalstad 1666.
Olstad (2 Gaarde) 1723.
Olstaðir, antagelig afkortet Form af Olafsstaðir eller OlastaÖir,
se Gjerdrum GN. 20. Som bemærket der, kunne nogle af de der anførte
Steder fra MA. vedkomme Gaarden i Ullensaker.
16. Averstad. Udt. avelsta. —1 a Afreksstadum DN. V 154,
1347. Afrekstad (Akk.) RB. 259. Afrexstader (Akk.) RB. 305.
Affer-stat 1520. Aresstad NBJ. I 13. Offuerstadt 1578. Auerstadt 1594.
Vi. Affuerstad 1666. Averstad 1723.
Efter Skriftformerne fra MA. skulde den gamle Form være Afrekstaöir
eller Afreksstaöir. Dette kunde vanskelig forklares uden gjennem et
Persontilnavn, som dog ikke kan paavises brugt. Sandsynligere er vistnok, at k
lier er indkommet ved uberettiget Indskydelse foran s med følgende
Konsonant, idet samtidigt den forudgaaende Vokal er ændret. Dette kan bevises
eller med Grund formodes at være skeet i endel andre norske Stedsnavne
(se ovfr. S. 206). Antages dette, kunde Iste Led være det i Sverige i MA.
forekommende Kvindenavn Afrid, Hafrid (Lundgren S. 8. 89). Vi vilde
da have samme Forhold her som ved Gunstad i Ringebu, der DN. XI 130
skrives Gunridstadir, af Kvindenavnet Gunnríðr, men DN. III 250
G un rekss ta di r. Havde ingen gammel Skriftform foreligget, vilde man have
gjettet paa Avarsstaöir, af Mandsnavnet Avarr, der findes enkelte Gange
i Norge i AÍA. (DN. I 333. II 393. V 181. 253).
17. Tveiter. Udt. tvetter. — Þueitar RB. 305. Twether NRJ.
1 13. Tueder 1578. Thueder 1594.Vi. Tueter 1666. Tvetter 1723.
Þveitar, Flt. af f veit f., se Indl. S. 83.
18. 19. Hilton nordre og sondre. Udt. hi llton. — i
Hilldar-tunium DN. III 224, 1349. a Hildertune, Hildrtun, Hiltertun (nordre)
DN. VI 361, 1385. Hildartwn (nordre) RB. 241. Hildartun (søndre)
RB. 261. 442. i Hillertunom RB. 415. Hilletwn 1520. Hylletun NRJ.
I 13. Hyllethunn 1578. OC. 2. Hyltun, Hilletun 1594.Vi,Vi- Hiltoen
1666. Hilton (2 Gaarde) 1723.
Hildartun, jfr. Bærum GN. 5Í, hvor det samme Navn findes, og hvor
det er forsøgt forklaret af Kvindenavnet Hildr. Det maa dog mærkes, at
der synes at forekomme en anden Stamme Hild- i GN. 28 nedenfor og flere
der anførte Navne.
20. Brotnu. Udt. brättnü. — Brotnahauger (østre) RB. 260. i
Brothaughe RB. 427. i Brothaugi RB. 438. Brottno 1520. Brodnogher
NRJ. I 13. Brottum 1578. Brotnu 1594.Vi- Braatne OC. 5.
Brot-nou 1636. Brotno 1666. Brotnoe 1723.
* Brotnahaugr, hvori 1ste Led synes at være enten en Form af Gen.
Flt. af broti ru., Braate, eller brotinn, brudt (i sidste Tilfælde kunde en i
gammel Tid opbrudt og plyndret Gravhaug have givet Anledning til Navnet).
Jfr. B r o 11) a ]> v e i t, nu Brattvet, i Trøgstad (Bd. I S. 5). Der synes at have
været en Gaard af samme Navn i Vang Hdm. (i Brotnauglium RB. 308);
Brotnu GN. 77 i Nannestad er derimod snarest opkaldet efter Gaarden i
Ullensaker.
21. Kloften. Udt. Mø’ffta (ogsaa hørt Uý’ffta.). — Kløfften
1666. Kløften 1723.V*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
