Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’310
AKERSHUS
Ullinsland i Naustdal S. i Førde (i Udgaven trykt Ullnis-); men da dette
maa være den nuv. Gaard Ulleland (udt. Ulla-), maa Formen i BK. antages
at være feilagtig. Paa Grund af den paa 3 Steder forekommende
Sammensætning med hof maa det ansees for utvivlsomt, at dette Ullinn, der efter
de Forbindelser, hvori det forekommer, maa gaa meget langt tilhage i Tiden,
er et gammelt Gudenavn. Dette styrkes derved, at Flertallet af de Steder,
som have Navne sms. dermed, ere gamle Kirkesteder; Kirker lagdes jo i den
første kristelige Tid gjerne paa Steder, hvor Hedendommens Guder før havde
været dyrkede. Guden Ullinn kjendes ikke ellers; det bliver ganske
usikkert, om han er Ullr under en anden Form eller en ganske forskjellig
Guddom.
Hvad Gaardnavnets nuv. Form angaar, der, som tidligere oplyst, først
optræder i Begyndelsen af 16de Aarh., tør det være muligt, at den paafaldende
Overgang — tilsyneladende Ombytning af hof med ak r som Efterled —
delvis skyldes en lydlig Forandring, som synes antydet derved, at man ved
Slutningen af MA. kan finde skr. Ullensogh (saaledes ved Navnet paa
Hedemarken i DN. III 707, 1489). Skriftsprogformen -aker maatte dog
isaa-fald have havt betydelig medvirkende Indflydelse. En anden Forklaring, som
vilde gjøre det unødvendigt at tænke paa en saadan mindre sædvanlig
Indvirkning af Skriftsprogform, var den, at der her har været fra gammel Tid
et Sted Ullinsakr (et, som det vil sees, paa et Par andre Steder
forekommende Navn) ved Siden af Ullinshof, og at Skiftningen af Navn kunde
være en Følge af en Flytning af Præstegaarden til dette Ullinsakr. Denne
Flytning kunde være fremkaldt ved det ovenfor omtalte Jordfald, som engang
i 15de Aarh. ødelagde den gamle Kirke. — I Bygden har jeg hørt sagt, at
Gaardens opr. Navn skulde være Myre. Hvis der ligger uoget til Grund for
dette, er Myre formodentlig Navn paa en under Præstegaarden indgaaet
Gaard.
30. 31. Hauger sondre og nordre. Udt. hauer. — i Haughum
(nordre) DN. IV 460, 1393. (nordre) RB. 249. (søndre) RB. 439.
Hawger 1520. Hagher NRJ. I 13. Houger St. 91 b. 1578. Hoffuor
1594.Vi,Vi- Houger med Klomstadeng, Lystad Eng, Setter og Rullneß
1666. Houger (2 Gaarde) 1723.
Hangar, FIt. af haugr m. (Indl. S. 53). Det 1665 anførte Underbrug
Rulnes findes ogsaa ved GN. 199,3 nedenfor, jfr. Eidsvold GN. 205.
32. 33. Bogstad sondre og nordre. Udt. bo’ksta. — Baugstad
(Akk.) RB. 259. i Baugstadhom RB. 427. 439. i Baukstadbum (lille)
RB. 437. i Bokstadum RB. 445. Boegstatt 1520. Bogstad NRJ. I
4. Bogstadh NRJ. I 13. Buckstadt 1557. Bagstadt St. 92. Bogstad
St. 105. Bogstadt 1594.Vi,Vz- Bogstaff OC. 24. Buckstad 1636.
Bogstad 1666. (2 Gaarde) 1723.
BaugsstaÖir, af Mandsnavnet Baugr, der nu kun kan paavises
baaret af en enkelt Mand, en fra Norge kommen islandsk Landnamsmand
(Landn. 285). Jfr. Aker GN. 13.
34. 35. Stanger yestre og østre. Udt. stanger. — i Stongom
RB. 220. i Stongum (mellem) RB. 305. a Stongum RB. 445. i
Stangum (østre, mellem) RB. 437. a Stangum, Stanger (Akk.) RB.
439. i Stanghom DN. II 483, 1419. Stange 1520. Stonghe NRJ.
I 13. Stannger St. 92. Stanger 1578. 1594.Vi,Vi- 1666. (2 Gaarde)
1723.
St angir, Flt. af stong f. (Indl. S. 80).
34, 2. Ukna. Udt. u’lclcna.
Maaske en Form af det i Indl. S. 42 omtalte aukn n. Maatte isaafald
være enten Flt. i bestemt Form eller en Sideform af Hunkjøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
