Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’312
AKERSHUS
47. 48. Borgen store og lille. Udt. Wrje. — i Byrghyni
DN. XI 20, 1326. a Byrghini DN. II 155, 1331. i Byrghiene (østre)
DN. XV 29, 1389. i Byrgini RB. 112. 220. i Byrghini (nordre) RB.
417. (østre) RB. 439. Byriene 1520. Børøøn NBJ. I 13. Børrienn
St. 92. Byrgenn 1578. Byrgen 1594.Vi.V4. Borgen 1666. (2 Gaarde)
1723.
Byrgin, sms. af borg f. og vin (Indl. S. 44).
49. Kaastad. Udt. Ica sta. — i Kaghastadhum RB. 427.
Ka-stadh NRJ. I 13. Kaastadt 1578. 1594.Va- Kaastad 1666. 1723.
Navnet findes ogsaa i Lier, det nuv. Kovestad (RB. 94. 97; maa efter
Nutidens Udtale være rigtigere end Kofstadir i DN. I 328). Iste Leds
Forklaring usikker. Kag i synes at forekomme som Tilnavn paa Island (Sturl.
saga I 345 i Vigfussons Udgave; i den ældre Udgave: bagi).
49,8. Langholen. Udt. Idnghoten.
50. Holen. Udt. ho’len. — Hoelen 1666. Hollen (2 Gaarde)
1723.Vi.V4.
Se Indl. S. £6 under ho 11. Den bestemte Form lader formode, at
Gaard-navnet ikke er ældre end fra den senere MA. (Indl. S. 12).
51. Kyken. Udt. JgýJgi. — i Kykini DN. IV 332, 1362. i
Kykin, a Kykini RB. 438. i Kykene DN. IV 538, 1403. (østre) 541,
1404. II 469, 1413. Kykren DN. IV 773, 1510. Kyghen NRJ. I
13. Kickenn 1557. Kiugenn St. 91 b. Kygenn 1578. Kickenn 1594.
Vi. Kyechen 1666. Kycken 1723.
Med dette Navn synes at kunne sammenstilles adskillige andre
Stedsnavne omkring i Landet: Kiken i Saude (i Kikini RB. 7 s.); Kige i Halsaa;
Kike i Fjelberg (udt. Kjeka; de to sidste Navne vist ogsaa sms. med vin);
Kikudalr i BK. 67a og i Kika BK. 82b. I disse Navne udtales,
forsaavidt de endnu kjendes, k i Begyndelsen blødt, ligesom her; dette er derimod
ikke Tilfældet med Kokkin i Aasnes, udt. kækjkje, som derfor vel ikke hører
hid. Stammen sees at være Kik-. Navnet Kikudalr forudsætter Elvenavn,
og saadan Forklaring er ogsaa her mulig efter Beliggenheden. Om
Betydningen kan jeg intet sige.
52. 53. Lauten store og nordre. Udt. lau ti. — af Lautyn
Haakon Haakonsens Saga Kap. 145 (Fornm. s. IX 391; uvist om
denne eller en af de nedenfor nævnte Gaarde af dette Navn), a Lautin
(nedre) DN. VI 77, 1310. um Lautini (nedre; paat.) DN. II 147,
1329. Lautin (Akk.), Lautinar (Gen.), a Lautini DN. II 155. 156,
1331. a Lautin, til Lautinar DN. II 178. 179, 1335. Lawthene 1520.
Lodøn NRJ. I 13. Løuthim St. 91 b. Loutenn, Løfftenn 1578. Løfften
1594.Vi,Vi- Loften 1666. (2 Gaarde) 1723.
Lau tin, sms. med vin. Findes som Gaardnavn ogsaa i Hovin S.
(nedenfor GN. 152) og i Bygdenavnet Løiten paa Hdm., der vistnok opr. er
Gaardnavn (udt. Løten; i MA. skr. Lautin). Iste Led kan være Laut f., der
efter Aasen og Ross nu bruges, mest nordenfjelds, i Betydningerne: ’)
Fordybning i et Landskab, liden Dal. 2) Egn, Strækning, især omgivet af Bjerge,
ogsaa om en Græsmark. 3) Græsgang, som hører til et Sæterbol. Kan i
Oldn. kun paavises i Digtersproget; bruges nu paa Island alm. i den første
Betydning. Findes usms. og som Iste Led i nogle, vistnok nyere Gaardnavne
i Glommedalen og i Namdalen; ellers efter Karter i Solør (Brandval) brugt
om en Evje (Lauta), i Bindalen om en Række Høider (Lautin).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
