Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. ULLENSAKER
323
Vi,Vi,Vi,Vx- Hoffuind 1666. Haavind (4 Gaarde) 1723. Jfr.
Oplysningerne om Sognets Navn ovfr.
Hofvin, Tempeljorden, se Indl. S. 56. Efter Gaarden benævntes
Hof-uinar prebenda i Halvardskirken i Oslo (RB. 250).
142. Bjørke. Udt. bjø"rke. — i Biorku RB. 305. a Biærko
DN. II 500, 1422. Byercke 1520. Bierke St. 91 b. Berckij 1594.
Vi,Va- Biercke 1666.’ Bierche (2 Gaarde) 1723.
Bjarka f. Her er en Bæk, og Navnet er vel ogsaa her, som ialfald
oftest, opr. Elvenavn.
143. Aastad. Udt. a sta. — i Adæstadhom (store) RB. 426.
Aastad 1520. Astad NRJ. I 12. Aastadt 1594.Vi. 1617. Aastad
1666. 1722.
Iste Led er antagelig et Mandsnavn, hvortil intet Spor ellers findes i
Norge; Ad hi brugtes derimod som Mandsnavn i Sverige i MA. (Lundgren S. 7).
144. Sundby nedre. Udt. sifnnby. — i Sundby DN. IV 111,
1316. Sundby (Akk.; østeste) RB. 294. i Sundby RB. 445. Sundbi;
Sundby DN. IV 598. 599, 1423. Sundby NRJ. I 12. Sundbye 1578.
1594. Vi. 1666. 1723.
Sunnbýr, Sørgaarden. «Nedre» er tilføiet i Matrikelen til Adskillelse
fra GN. 163.
145. Kolby. Udt. kølby. — i Koloby DN. IV 227, 1343. i
Kolby DN. V 175, 1358. i Kolby RB. 219. Kolby (Akk.; øvre) RB.
298. a Koolby RB. 437. i Kolby (nedre) DN. IV 561, 1407. V 371,
1419 (Parten Pauslutten). Kolbi", Kolby DN. IV 598. 599, 1423.
i Kølby (øvre, nedre) DN. V 674, 1487. Kolby NRJ. I 12. Colbye
1578. Kolbye 1594.Vi,Vi,Vi- 1666. Kaalbye (3 Gaarde) 1723.
Efter de fleste Vidnesbyrd fra MA. skulde den gamle Form være Kolbýr,
et Navn, som ikke forekommer ellers. Det maatte betyde: Kulgaarden,
et Navn, som er vanskeligt at forstaa. Formen Kolobyr i DN. IV 227, som
ogsaa er den ældste, fortjener derfor Opmærksomhed, og der bliver
Spørgsmaal, om ikke den senere Form er afkortet af denue. Den henviser til Kola
som Iste Led, et Elvenavn, der forekommer ofte (i Egne, hvor «Ligedaunelse»
bruges, nu lydende Kolo, Koloa) og vel er at forstaa: den kulsorte (mørke).
146. 147. Taugland søndre og nordre. Udt. tau ein. —
Toghaland RB. 295. i Toghalund RB. 305. Tawlen 1520. Togelund
NRJ. I 12. Tofflenn 1557. Thoullen 1594.Vi,Vi- Togland OG. 25.
Thofflen 1617. Tougland 1666. Touland, Tougland (2 Gaarde) 1723.
Det bliver efter de ældre Skriftformer usikkert, om Togaland eller
Togalundr er den opr. Form. Overgangen fra hvilkensomhelst af disse
Former til den nuv. Udtaleform er meget paafaldende; særlig er her paa
Romerike Ændring af og, med kort Vokal, til au usædvanlig. Der synes dog
ikke at kunne være Tvivl om, at Overgangen har sin Rigtighed; den sees af
Skriftformerne allerede at være indtraadt i Begyndelsen af 16de Aarh., om
ikke før. Iste Led, Toga-, kan maaske ikke paavises ellers uden i
Toga-staðir, GN. 127 i Nes; dets Betydning kjender jeg ikke.
148. Kraakfoss. Udt. krakfåss. — Krakufors DN. I 395,
1394. Nedre Krogfos Qvernebrug 1723.Vi-
Krakufors, Kraakefossen; Fossen er i Leira. Navnet findes oftere som
Fossenavn og deraf opstaaet Gaardnavn (Eidskogen, Stokke, Sandeherred).
Da Kraaken ikke søger Fosser, maa vel Navnet, ligesom Elvenavnet Kråka,
tænkes at sigte til Fuglens Stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
