Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’330
AKERSHUS
Stumnastaðr (Nom.) DN. V 103, 1338 (paat. Stufnastad).
Stumfnu-stad (Akk.) RB. 275. i Stufnastadhum BB. 437. Stomnestad OC. 5.
Iste Led ser ud til at kunne være stufni m., der kunde have været
brugt som Tilnavn lige saa vel som de nærstaaende Ord stubb r, stumpr
og stumpi (K. Rygh S. 64).
til Stæinsætærs DN. II 316, 1369. i Stæinsætre RB. 434.
Vel Steinssetr, af Mandsnavnet Stein (Steinn). Gaarden sees af
Brevet af 1369 at have ligget i Nærheden af Vettal.
i Amote RB. 219 (Hovin S.).
A mot, Aamødet.
i Husum i Kisa RB. 220. 427. 436. 438.
Húsar f., Flt. af hús n.
a Vettrond RB. 241.
Det er ikke sikkert, at Stedet har ligget i Ullensaker; noget lignende
Navn kjender jeg ikke.
Þængilsrudh i Skaghumo RB. 250.
Af Mandsnavnet Þengill, endnu brugt i Nedenesegnen (Tengel).
Dauidzrudh ved Lund i Kisa RB. 251.
Daviðsruð, af Mandsnavnet David, der altsaa maa have været brugt i
Norge en god Stund før 1400 (vel snarest indkommet fra Skotland).
Asliid, ogsaa ved Lund RB. 251. Aaslyde söndenfor Aas DN.
XV 128, 1521 (trykt efter Afskrift fra 1732).
A s 1 i ð, Aaslien.
Profstad i Kisæ RB 256; er sandsynlig samme Gaard som
Øde-gaarden Sprogstadh, der omtales i DN. VII 547, 1521.
Kan ikke, som man let kunde falde paa, være Plogstad GN. 44,
allerede af den Grund, at Plogstad maa have hørt til Vesong, ikke til Kisen.
Er Sprogstadh i Brevet af 1521 samme Sted, maa det efter Brevet have ligget
adskillig længere mod 0. Der kunde vel være Sandsynlighed for, at den
sidste Form er den oprindeligere, og at Profs tad er en
Dissimilations-ændring.
Rudh i Furusæter S. DN. III 661, 1475. VII 486, 1478.
Gaarden kan efter disse Breve formodes at være gaaet ind under Onsrud.
Sanduad i Kisa RB. 259.
S and va ð, Sandvadet.
af Skaganom i Kjos S. RB. 261. i Skaga RB. 440 s. Skoegen
i Kjos S. Reg. 113, 1349—50. Skaugen OC. 49 (da ukjendt).
Skagi eller i bestemt Form Skaginn, se Indl. S. 74. Gaarden har
ligget i det nuv. Hovin S.
Litlæsæter i Furuset S. RB. 261.
Tandstad a Skaghumo RB. 263.
En Gaard Tandstad findes endnu i Søkkelven. Tann r og Tanni kjendes
som Mandsnavne paa Island; det sidste haves ogsaa i enkelte Exempler i
Norge, ligesom det forekommer i Danmark (O. Nielsen S. 91).
Gagneim (Akk.) «vider» Jesseim RB. 271. i Gagneimi BB. 428
(anført under Kjos K.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
