Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’338
AKERSHUS
15. 16. Fenstad nordre og lille. Udt. fcennsta. — a
Fene-stadum DN. V 92, 1335. a Fænestadom (vestre, nordre) RB. 4-79.
a Fenastodum (østre, vestre, nordre) RB. 480. Fennestad DN. XIII
137, 1499. Fennestadt l594.Vi.V4- Fendstad 1666. Fenstad (2
Gaarde) 1723.
Fenastaðir eller FænastaSir. Navnet findes kun lier og i
Hovedsognet (GN. 64), samt i DN. V 166 (1349) om en nu ukjendt. Gaard i det
Trondhjemske. Fenstad i Stadsbygden maa være af forskjellig Oprindelse
(formentlig opr. Þinarstaðir, af et Elvenavn). Iste Leds Betydning ukjendt;
mulig af et Tilnavn. Kan ikke forklares af fen n., Blødmyr, allerede af den
Grund, at det isaafald maatte have lydt Fenja-.
17. Huser. Udt. huser. — Husar (Akk.) RB. 479. Hußer
St. 97 b. 1594.Vs. Huuser 1666. 1723.
Húsar f., Flt. af hus n. (Indl. S. 57).
18. Unnulstad. Udt. urmulsta.— Anolffstadt 1594.Vå.
Onuld-stad 1617. Wn ilds tad 1666. Unnilstad 1723.
* Arnulfsstaðir eller Qrnulfsstaðir, af Mandsnavnet Arnulfr eller
Qrnulfr, se Asker GN. 49.
19. Jerpstad. Udt. jcérpsta.— Jerpestadt 1594.Vi. Jerpestad
1666. Hierpestad 1723.
* Jarpsstaðir, af Jarpr, et i Norge i MA. ikke ualmindeligt
Mands-navn, der ogsaa synes at have været brugt i Sverige (Lundgren S. 143). Findes
i adskillige Gaardnavne, hvori dog oftest p nu er bortfaldet i Udtalen
(Jer-stad). Muligt, at Navnet her har lydt Jarpastaðir, afJarpi, Sideform af
Mandsnavnet, der kjendes fra svenske Runestene (Lundgren ant’. Sted); dette
kunde forklare, at p her undtagelsesvis har holdt sig i Udtalen.
20. Farset. Udt. fa r set. — Foresetther NRJ. I 14. Forßettber
1557. Farsett 1578. Forßett 1594. Vs- Farset 1666. 1723.
Mulig af far n. i Betydning af Overfartssted, der efter Stedsnavne synes
at være gammel Betydning af Ordet; Gaarden ligger ved Vormen.
21—23. Holter nedre, inellem og østre. Udt. Miter. —
Nederholter, Nedæholter DN. V 80, c. 1330. Holter, a medall Holtom
DN. V 101, 1338. a Holtom, til Holta (østre) DN. V 154, 1347. i
Holtom RB. 474. (østre, mellem) RB. 480. Holtar DN. V 641, 1474.
Holter DN. XIII 138, 1499. 1520. Holtter 1578. Holter 1594.
Vi,Vi,Vi-1666. (3 Gaarde) 1723.
Holtar f., Flt. af holt n. (Indl. S. 57).
24. Yeset. Udt. vtset. — i Vesætre DN. II HO, 1316. RB.
236. Væsæter RB. 265. Vesæter DN. V 641, 1474. III 663, 1475.
a Vesetre, Vesether, Vesæther DN. V 645, 1475. Vesett 1578. Wæßett
1594Mi. Wedset 1666. 1723.
Efter Skriftformerne fra MA. maa Navnet have lydt Vésetr, hvori Iste
Led bliver vé n., Helligdom, helligt Sted (Indl. S. 85). Gaardnavnet Veset
forekommer ikke sjelden, men er vel i Regelen af anden Oprindelse (oftest
af viðr, Skov).
25. Blekstad. Udt. Uekksta. — i Blæikastadhom RB. 427.
Blegstad DN. XIII 134, 1499. Blegstadh NRJ. I 15. Blegstadt. 1578.
1594. Vi- Blegstad 1666. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
