Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’340
AKERSHUS
Beskr. S. 29) sammenstillet med det gamle Navn Bj arkøyj arréttr om de
særegne Lovbestemmelser, der gjaldt for Kjøbstæder, Markedspladse og
lignende Steder, og har derefter antaget, at ogsaa birki her havde Hensyn til
Stedets Egenskab af Handelsplads. Han opstiller den Formodning, at Bj ark øy
har været et almindeligt Navn paa Øer, der benyttedes til Handelsstevner, og
at denne Benævnelse er at forklare af, at Pladsens Fredhellighed under disse
Stevner var betegnet ved dens ludhegning med Birkekviste. Denne Forklarings
Usikkerhed er iøjnefaldende, og mod dens Anvendelse paa nærværende Navn kan
i ethvert Fald indvendes, at man vel, om dets Iste Led havde den antagne
Betydning, maatte ventet at finde det i Formen Bjark-, ikke Birki-; det
sidste betyder jo: Sted bevoxet med Birk (Indl. S. 31). Det bliver vel
rimeligst ogsaa her at tage det i denne Betydning.
36. Svindal. Udt. svi’nndal. — i Suindalum RB. 474. i
Suindolum RB. 480. Suindall 1617. Suindal 1666. Svindal 1723.1/*-
S vind ali r, se Fet GN. 51. Ogsaa her kan der tænkes paa Elvenavn,
da der findes en større Bæk.
37. Taaler. Udt. vaél — Valar (Akk.) RB. 263. Valler
1594.74. Waaler 1666. 1723.
V á 1 a r, Flt. af váll m. (Indl. S. 84), her efter RB. med afvigende
Fler-talsform. Udtaleformen maa vel forklares af Dissimilation, jfr. Ullensaker
GN. 164.
38. Finskot. Udt. ftrmskøtt. — i Finnaskote RB. 430. 480.
Fendschod 1593. Findtzgaat 1617. Findskut 1666. Finnschud
1723.7a.
Sidste Led skot n. i Betydning af Fremspring af Land (Indl. S. 75).
Ligger paa en høi, smal Ryg mellem Vormen og en i denne løbende Bæk.
Tillægget F i n n a- maa indeholde en, sandsynlig spøgende, Hentydning til det
Onde, som Finnerne (Lapperne) i gamle Dage troedes at kunne «skyde» i
Mennesker og Dyr (jfr. Aasen under «Finuskot» og Fritzner i Norsk historisk
Tidsskrift IV S. 184 f.). Samme Gaardnavn i Rakkestad; ellers er
«Finne-skotet» fundet som Navn paa et Skar i Veien mellem Jølster og Holsen
Sogn i Førde.
39. Berg. Udt. bcÉrj. — i Bærghi RB. 438. i Bergi RB. 480.
Berrig St. 99. Berre 1578. Berig 1666. Berg 1723.74.
Berg n. (Indl. S. 43).
40. Bjørnli. Udt. bjø"nnli. — Biørnelij 1593. Biornli 1666.
Biørli (!) 1723.74.
Formodentlig snarest sms. med Dyrenavnet bjorn, ikke med
Mandsnavnet.
41. 42. Sandaaker søndre og nordre. Udt. sdnnåker. —
Sandagger St. 97 b. Sandager 1594.74,74- Sandagger 1666.
Sandager (2 Gaarde) 1723.
* Sandakr, Sandageren, eller mulig i Flt. Sandakrar. Navnet findes
ogsaa paa et andet Sted i Herredet, GN. 143.
43. Hogset. Udt. høKJckset. — i Haugsætrom DN. XIII 71,
1426. Hougsett 1578. Hogßett 1594.7a. Hogsett 1617. Hogset 1666.
Hofset 1723.
Haugsetrar, Flt., sms. af hau gr og set r (Indl. S. 53 og 74).
44. Breden. Udt. bræi. — i Breidini RB. 474. Bredenn
1594.74- Breen 1666. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
