Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. NES
367
1340. RB. 291. i Starrahwarff DN. X 149, 1447. Navnet bruges
endnu og lyder stä’rvären.
At Starahvarfr er den rette Form, fremgaar af den nuv. Udtale. I
Grændenavne findes, som omtalt i Indl. S. 68, oftere hvarf n., hverfi n.
og hvarf r m. som sidste Led. Hankjønsformen kan, foruden her, paavises
ialfald to Gange til, i G u ö i n a rh va rf r i Asker (ovfr. S. 165) og i det nuv.
Kiskekverven i Hetland; jfr. ogsaa Høland GN. 156. Til Forklaring af 1ste
Led ved jeg intet andet at anføre end Fuglenavnet s tar i m., Stær.
Vçrmudalir kaldtes, som det synes, hele den af Vormen
gjennem-strømmede Dal i Eidsvold og Nes Herreder. Navnet skrives i
Vormu-dolum RB. 474. 480. i Varmudalum DN. IV 223. 226, 1343. 231,
1344 (paat.). V 92, 1335. 176, 1358. i Varmudale RB. 263.
298. 438.
Ro f dalr forekommer paa enkelte Steder (DN. IV 223, 1343
paat. III 353, 1386. RB. 427; ogsaa St. 96 b. 97 b, der skr. Rudalen)
brugt paa en saadan Maade, at det maa formodes at betegne Bygden
ved den nederste Del af Vormens Løb (Strøm i Fenstad S. er den
øverste Gaard, som henfores dertil).
Ro f n. betyder Brud og Aabning, som opstaar ved Brud; hvorledes dette
skal opfattes i denne Sammenhæng, kan jeg ikke sige.
Runninarbingr hed i MA. Grænden omkring Runni GN. 167
(se om bingr Indl. S. 43). Navnet findes skr. Runninebingr RB. 474.
477, Runninbingr RB. 473, Rundebing St. 98.
Et lignende Navn Aulinarbingr brugtes om den sydligste Del
østenfor Glommen af Herredet, efter Auli GN. 199—201. Skrives
Aulinabingr RB. 222. 445. 446, jfr. i Aulinne i Bingenom RB. 479.
Gaarde i Nes og nederst i den østenfor liggende Bygd Odalen
siges i MA. at ligge «øster ved Aaen» eller «øster ved Aaerne»
(austr medr aani DN. II 246, 1349; austr medr Oom DN. II
129, 1323. RB. 241. 270). Benævnelsen er at forstaa fra
Oslo-Standpunkt; «Aaen» maa være Glommen og «Aaerne» Glommen og
Vormen.
Som Grændenavne findes endelig, hvert kun 1 Gang,
Rotta-reppr (RB. 474) og Skogabergdrykkja (RB. 474). Til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
