- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 2. Akershus amt /
370

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’370

AKERSHUS

i, at Vandveien for Oplændingerne over Mjøsen endte her ved den første Fos
i Vormen, Sundfossen ’. Her maatte de tage Landveien fat, enten forbi
Fossen og videre nedover Elven til Øieren eller ogsaa over Romerike til
Oslofjordens Bund. Her var altsaa et eið i den sidste af de i Indl. S. 48
angivne Betydninger. Stedet maa have været folksomt, mere end almindeligt i
den Tid, baade paa Grund af Færselen fra og til Mjøsbygderne og, fordi
Oplandenes Hovedthing, som bekjendt, holdtes her. Som Følge deraf maa der
have været adskillig Bebyggelse, og Gaarden er tidlig bleven delt. Ved denne
Deling kan det senere Navn Eiðsvollr være opkommet. — Det kan mærkes,
at de i meget gamle Kilder forekommende Navne Heiðsævisjing og
Heiðsævislog om Tliinget her og det Lovforbund, som sluttede sig om
dette, ikke kan have noget sproglig at gjøre med det her omhandlede Eið;
Zeuss havde visselig Ret, naar han allerede 1837 i sit Værk «Die Deutschen
und die Nachbarstämme» (S. 159) mente, at disse Navne ere at forklare af et
gammelt Navn paa Mjøsen, Hei ð sær, af samme Stamme som
Landskabs-navnet Heiðmork.

Hvad Formen angaar, er Udtalen -væll ikke sjelden paa Romerike for
gammelt voll r, se f. Ex. Ullensaker GN. 2 og Nes GN. 6 og 176. —
Eidsvold Kirke var i den katholske Tid viet til det hellige Kors og Apostlerne
Petrus og Paulus (RB. 429).

Gaardenes Navne: 1 — 3. Frilset nedre, østre og vestre. Udt.
frællset. — i Frillaugssætrom RB. 429. i Fridlaugssætrom RB. 481.
Frillesedder, Frillesede DN. XIII 137. 140, 1499. Fryllesether NRJ.
I 18. Frillesethir St. 96. Frillesett 1578. 1593. Vi,Vs,Vä. Frilleßetter
OC. 25. Frilset 1666. (3 Gaarde) 1723.

F r i ð laugs s etra r, Flt., af det gamle Mandsnavn Friðlaugr, der nu
alene kan paavises gjennem dette ene Gaardnavn. Derimod findes flere af
Friðleifr dannede Navne.

4. 6. Jondal vestre og østre. Udt. jø"nndal. — i Hionadale
RB. 480. Hioennedall Reg. 67, 1472. Hionedal NRJ. I 18. Hiondall
1557. Hionndal, Hionnedall, Hiunndal St. 96 b. Jonndall
1593.V2,V2-Joendal, Jøendal 1666. Jøndahl (2 Gaarde) 1723.

* Hjónardalr (2den Stavelses Form noget usikker). Ligger ved en til
Vormen løbende Elv, som gaar gjennem Jønsjøen. Iste Led er utvivlsomt
Elvenavn; Spor til et Elvenavn af Stammen hjón- Andes ogsaa paa flere
Steder i deraf dannede Stedsnavne, bl. a. Jondalen nordenfor Kongsberg.

5. Pigeborg (et Skovstykke).

Aabenbart meget nyt Navn.

7. Enger. Udt. (énger. — i Ængium RB. 429. Engom NRJ.
I 5. Ennger St. 96 b. Enger 1578. 1593.Vi- 1666.

Engjar, Engene, Flt. af eng f.

8. Taaler. Udt. va éi — i Valum RB. 429. a Wale NRJ. I
18. Valler 1593.x/i. Vaaler 1666.

V ål i r, Flt. af váll m., se Indl. S. 84. Om Udtaleformen jfr.
Ullensaker GN. 164.

1 Mærk, at her Andes et Gaardnavn Botnshaugr (GN. 57), hvori Stedet er betegnet
som Mjøsens Bund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/2/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free